Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Erik Magnussen.
Regjering, fordi den i hans sidste Fejde med Stcederne havde sluttet sig
saa nsje til disse ’). Dette faar nu staa ved sit Vcerd. Umiddel
bart efter Krigserklæringen maa Kong Grik have gjort Udrustninger
for at preve et Herjetog, thi han samlede, fortaltes der, endeel Skibe
i den Hensigt, at sve Fiendtligheder mod Danmark, men efter at
have ligget ved Gkerserne i 6 Uger, og befundet, at hans Styrke
var utilstrækkelig, vendte han tilbage igjen, dog brcendte de Fredtoft
imidlertid Midelfart og Hindsholm Det er tydeligt nok, at da
’) Detmar, S. 461.
’-) Dette omtales kun i de esromsse Annaler, og der endog paa en saadan Maade,
at man ikke tydeligt kan see, om det virkelig er at henfore til 5287, og ikke
til et senere Aar. Disse Annaler berette nemlig under 1287 forst om Kon
gemordernes Fredloshedsdom paa Danehofet ved Pintsetider, hvilket er nok
saa rigtigt; dervaa heder drt: „i dette Aar kom Norges Konge til Helsingør"
o. s. v. og her fortcelles nu temmelig udforligt de Krigsbegivenheder, om
hvilket vi nedenfor ville see, at de aldeles beviisligt tilhore 1289. Derncest
heder det atter: „i dette Aar kom Kongen af Norge til Aalborg", o. s. v., og
der fortcelles om, at Langeland og Evenborg brcendtes, Begivenheder, der med
lige saa stor Sikkerhed kunne bevises at tilhore 1290. Tredie Gang heder det
atter: „i dette Aar vilde Kongen af Norge bekrige Danmark", o. s. v.; og her
fortcelles da om det frugtesløse Ophold i Elevnerne samt Opbrcendelsen af
Midelfart og Hindsholm. Gaar man videre, vil man finde for 1288: „Absa
lon Andersons Dod", og for 1289: „Kong Grik af Norge kom med en Hcer,
og brcendte. Skjelfisior, Tornborg, Helsingor, Nyfjobing" o. s. v.; med andre
Ord, man finder her de samme Begivenheder kort og annalistisk optegnede,
som tidligere ere udforligt berettede under 1287. Da nu disse Annaler overhoved
ere kortfattede, bliver det klart, at de udforligere Notitser for fiere Aar, som findes
under 1287, ikke have staaet i det oprindelige Haandstrift, man af en senere
Afskriver, maasiee netop den, der sirev det nu erifterende Haandstrift, efter
hvilken Aftrykket er gjort hos Langebek, ere tilsatte andensteds fra, og ved en
Uagtsomheds- eller Uvidenheds-Fejl indskudte under 1287, i Stedet for at fordeles
til de rette Aar. Her bliver da nu Spgrgsmaalet: hprer den sidste med „I
dette Aar" begyndende Notits under 1287 til det, der oprindeligt stod under
1287, eller danner det Slutningen af det utilborligt Indskudte, saa at man
rettest burde henfore det til 1291, eller endelig: skulde det hore til 1288, saa
ledes at Aarstallet egentlig burde have staaet foran „line «»»«", og
lon übiit umiddelbart efter,,Nenxl>a!m in«oncle!,«nl,", uden nogen Ad
skillelse? Hvor rimeligt dette sidste end ved forste Ojekast kunde synes, saa kan man
dog ikke vel antage det, da deels intet sacidant Tog til Danmark omtales i de bedste
Annaler, deels ogsaa den Omstcendighed, at Kong Erik Sommeren 1288 gav sin
Broder Hertugen Fuldmagt til at handle med Tydskerne paa sine Vegne, vi
ser, at han den Sommer ikke engang var paa Ostlandet, ligesom man og
af enkelte Utringer i Biskop Arnes Saga faar det bestemte Indtryk, at Kong
Erik den hele Sommer opholdt sig i Bergen; det heder saaledes blandt andet,
at Olaf Stallare indstcendigt opfordrede Arne til „at drage til Bergen",
og slutte sig til Kongen (Cap. 67). P
. Olai henforer rigtignok i sin
„Oln-onieon KeF. l)nn." Aalborgstoget til 1288, (Bcz-, I. 196), men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
