Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Erik Magnusson.
Alt dette afbred dog, som vi allerede have seet, ikke det venskabelige
Forhold, som nu var indtraadt mellem Norge og de tydste Stceder, og uagtet
der vel ikke nu blev noget af det omhandlede Fyrstemede, lagde dog Kong Grik
noksom for Dagen, at det var hans Hensigt samvittighedsfuldt at over
holde de Forpligtelser, der ved Forliget i Kalmar vare blevne ham paa
lagte. Han vilde vel endog netop med Flid vise Kong Magnus, at han,
hvad der end kunde vcere imellem dem, hcedrede hans Dom. Paa St.
Hansdag, som var Termindagen, vare Kongen og Hertugen ganske rigtigt
tilstede i Tunsberg, for at nwde Stadernes Befuldmægtigede, thi Dagen
efter udstedte de, som vi have seet, hiint Bestyttelsesbrev for de danske Herrer.
Der indfandt sig ogsaa Befuldmægtigede fra Lubeck, Wismar, Rostock og
Stralsund, men derimod ingen fra Visby, Riga og Greifswalde, og da
man i sex Dage forgjeves havde ventet paa dem, og hine Befuldmæg
tigede heller ikke, som det lader, havde Fuldmagt til at modtage de
sidstncevnte Stceders Andeel af Summen, kunde denne Gang ingen Ud
betaling stee, uagtet den dog ganske vist maa vcere nlbuden fra Kong
Eriks Side. Det blev da bestemt med de tilstedeværende Befuldmægti
gedes Samtykke, at Pengene skulde fsrst udbetales den Bde September
1288, fremdeles i Tunsberg, og hvis ogsaa da enkelte Stceders Fuld
mcegtige udebleve, skulde den Part, der faldt > paa dem, udredes til
dem, der indfandt sig, imod at disse skriftligt indestode Kongen for,
at han for Eftertiden skulde vcere fri for samme Stceders Krav ; ja hvis
disse, under Forevending af, at Pengene ikke vare betalte til rette Tid,
vilde hjemssge Kongen med Krig, skulde hine endog med hele deres Vaa
benmagt staa Kongen bi. Herom udstedte Kongen den ste Juli en Gr
klcering i Tunsberg, hvori han gjentog, at han übrsdeligen vilde overholde
Kong Magnus’s Dom ’). Aarsagen, hvorfor Fulomcegtige fra de tre
Stceder ej havde indfundet sig, var vistnok iscer den, at Alf Erlingsssns
Fejde endnu ej var til Gnde, og at de frygtede for hans Kaperier. Men i
ethvert Tilfcrlde kan det ej betvivles, at den Udscettelse med Betalingen,
som Kong Grik derved fik, kom HM belejligt med Hensyn til hans Ud
rustninger mod Danmark, der maatte drives med Kraft og krceve store
Bekostninger, om de skulde kunne lede til noget ordentligt Resultat. Vi
see ogsaa, at der i Lsbet af hele Aaret 1288 ikke blev gjort noget Tog
til Danmark fra Norge, men at alle Krigsforetagender i dette Aar ino
strcenkede sig til, at Marsk Stig, rimeligviis fra sit Tilhold paa Konge
helle, gjorde flere, som der siges, hemmelige d. e. uformodede Tog til
Nørrejylland, og der anrettede megen Skade 2). Formodentlig havde
>) Lubecks Urk. V. No. 512.
’) Dette fortcelles udtrykkeligt i Ryklosters Annaler (Lcmgeb. Bcr. I. S. 170),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
