Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1287. Ufred med Danmark. 145
Krigsudrustningerne fsrst kunne have steet efter at hiint Vestyttelsesbrev
udstedtes, var det for seent paa Aaret til at nogen stsrre Styrke kunde
tilvejebringes. Et Udbud kunde neppe i rette Tid naa Sysselmandene og
Baronerne i det nordenfjeldste, end mindre var der at tcrnke paa Udbud
af Ledingstropper derfra; Hertugen var sandsynligviis endnu optagen med
Fejden imod Alf Jarl, og Kongen havde derfor neppe andre Folk og
Skibe at tage til, end dem han selv havde medbragt, og dem han i Hast
kunde faa samlet fra den sydligste Deel af Viken. Imidlertid have da de
Fredlsse, som upaatvivleligt ogsaa vare med paa Flaaden, gjort et hur
tigt Tog til den nordlige Deel af Fyn, for at herje de kongelige Besid
delser der i Egnen, samt maastee og for at prsve, om de kunde faa Fol
ket over paa sin Side. Hertil var dog deres Ferd ikke stikket, og Stem
ningen saavel i som udenfor Danmark (Norge naturligviis undtaget) ved
blev at vare meget ugunstig for dem. Endnu ftr Bestyt’telsesbrevet udstedtes
af de norske Fyrster, havde de brandenburgste Markgrever ved et Brev af ste
Juni erklaret, at hverken de selv eller deres Venner vilde indgaa noget
Forlig med dem, og senere lod endog den tydste Konge, Rudolf af
Habsburg, Kongemorderne erklare fredlsse over hele Riget. Ogsaa de
tydste Stader lukkede sine Havne for dem, hvorfor den unge Konge,
strax efter at han var bleven kronet i Lund, bevidnede dem sin Tak, og
tillige meddeelte de lubeckste Handelsmand fuld Frihed og Sikkerhed til
at rejse frem og tilbage gjennem hans Besiddelser, fritagende deres
Skibe, der maatte strande paa danske Kyster, fra at behandles efter Strand
retten ’).
viser sig her heelt igjennem yderst ukritisk og upaalidelig. Hvad Aaret 1291
angaar, da er.Sagen tvivlsommere, men heller ikke da synes Kong Erik at
have vceret paa Tog, i det mindste findes andensteds ikke fjerneste Antydning
dertil. Endelig maa man vcere berettiget til at flntte noget derfra, at Kong
Eriks Krigserklæring iftlge Huitfeldt var stilet til Danmarks „udvalgte Konge",
og ligeledes Svaret herpaa fra „den udvalgte Konge", altsaa>, begge Dele
crldre end Kroningen, der foregik i December 1287. Men naar forst en
Krigserklæring var udstedt, kan man ikke vel antage, at han skulde have ven
tet et heelt Aar indtil han gjorde sit forste Tog.
’) Vreve i Lubecks Url. V. No. 502 og 522, begge daterede Helsingor den 2den
Januar 1288 „pi’Nsentibus conzilinriis nostris". Udgiverne af Urk. V. have
vistnok antaget No. 502 at vcrre udstedt 2den Januar 1287, fordi der her
tales om at, den i Brevet omhandlede Sag skulde forhandles paa Danehofet i
Nyborg forstkommende St. Hans, og en ncermere Bestemmelse om denne For
handling siges at indeholdes i No. 507, dateret Bde April 1287. Men ved
Sammenhold af No. 506, 511, 520 «g 526 sees det tydeligt, at den For
handling om denne Sag, der bebudes i No. 502, horer til Aaret 1288. Kong
Erik Menved var neppe i Skaane ved Juletider 1286—87. Den eenslydende
Datering af 502 og 522 viser ogsaa, at de hore sammen.
Munch. Det norske Folks Historie. IV. 2. 4Y
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
