Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
4287—1289. Kirkestriden paa Island.
stop Arne, hvori han takkede ham for hans udviste Iver, bad ham tage
venligt mod Olaf og Sighvat, og meddele dem sine gode Raad ; Kirke
sagen, Ytrede han, burde flydes under Kongens og den vordende Erkebi
stops Dom, og selv lovede han, naar denne Dom skulde afsiges, i For
ening med Erkebistoppen at sorhjelpe Kirken til al den Ret, den billigt
viis kunde fordre, hvorimod han anmodede Arne om at indflutte ham
og hans afdsde Moder i sine Bsnner. Olaf Stallare forlod Norge saa
sildigt, at Hsststormene tvang ham til at overvintre paa Hjaltland, saa at
han ej kom til -Island forend det fslgende Aar, lidt fsr Thingtiden. Imid
lertid havde Striden vedvaret med uforandret Heftighed. Men ved Olafs
Ankomst blev det anderledes. Kongens smigrende Brev, Olafs kloge og for
sonlige Ferd, maaflce og Efterretningen om, at ikke Gindride, men Isrund
af Hamar var valgt til Erkebiskop, formildede nu Arne, medens Ravn
paa sin Side ogsaa gav noget Kjsb, og saaledes blev der virkelig paa
Althinget sluttet et Forlig, hvorved, overensstemmende med Kongens
Onfle, Sagen henstilledes til Kongens og Erkebistoppens Dom; indtil
da skulde Kirkerne og Kirkegodset vedblive at staa under dem, der for øje
blikket havde dem i Hamde, og Biskoppen skulde lsse de i denne Sag
bannsatte Mand. Begge Parter skulde stille Borgen, at de i sin Tid vilde
efterkomme Dommen, og Olaf Stallare tilbed sig selv at borge for Bi
skop Arne. Ravn og Biskoppen bestemte sig nu begge til at drage over
til Norge, for personligt at rsgte sin Sag. Men kort efter kom Bi
stop Isrund, der havde tilbragt Vintren hos sin Navne, den nys ud
valgte Erkebiskop, tilbage til Island med Brev sra denne, hvori han paa dei
udtrykkeligste indflcrrpede Erkebiskop lons Dom af 1273; siden indlob
ogsaa flere Breve fra ham as lignende Indhold, blandt andet med den
Befaling, at Erkebiskop Arnes Christenret alene skulde gjelde. Hvis
disse Breve vare ankomne fsr, vilde de vistnok have ansporet Biskop
Arne til at vise sig langt anderledes paastaaelig, og de vilde saaledes have
gjort megen Skade. Men heldigviis kom de nu for sildigt Hertil, og
stjsnt der ikke manglede paa dem, der ssgte at overtale Biskoppen til at
sig. I Julen indbod Erlend Aamundessen (maasiee rettere Erling Aamun
dessen, senere Ridder) Loft til Kongsgaarden, og Hallkell bad for ham, men
forgjeves. Om Sommeren 1285 fulgte han med til Rigsgrcendsen i By
mandenes Skib (til Medet paa Gullbergseid), og tilbage om Hosten; om
Vintren, da Hallkell kom tilbage fra Haalogaland, begav han sig til ham, og
tilbragte Resten af Vintren hos ham. Vaaren efter (1286) drog han med de
evrige Islcrndinger til Viken; der bad Lodin Lepp og Hr. Thorvard for ham
Sendag’efter Botolfsmesse, og Kongen tog ham til Naade i Tunsberg. Den
ftlgende Vinter tilbragte han hos Kongen, vel behandlet; i Begyndelsen af
Fasten 1287 gjorde Kongen ham til sin Hirdmand, og gav ham derpaa Hjem
lov; han begav sig til Throndhjem og derfra til Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
