- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
152

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 Erik Magnussen.
hceve Forliget og blive hjemme, lod han sig dog ikke forlede af deres
Overtalelser, iscrr da Olaf Stallare tilstrev ham et venskabeligt adva
rende Brev. Han tiltraadte sin Overrejse den Iste September, efter at
have indsat Abbed Runulf i Ver til Bestyrer af Vistopsstolen under sin
Fraværelse. Paa samme Tid sejlede ogsaa Olaf Stallare og Hr. Ravn
fra Island. Arne kom efter noget over 14 Dages Overrejse tilThrond
hjem, hvor han tilbragte Vintren; Olaf og Navn droge derimod lige
til Bergen, hvor Kongen vistnok allerede lcrnge havde ventet dem, og
hvor der nu allerede forelsbigt blev forhandlet meget om Kirkesagen ’).
Hvad Isrund imidlertid havde foretaget i Norge mod sin Forganger,
Erkebiskop lons Modstandere, vides ikke; muligtviis holdt han sig her
nogenledes stille, indtil Sira Sighvat var kommen tilbage med Pallium.
Men da han havde saaet dette og saaledes fslte sig sikker i Besiddelse af
Grkestolen, troede han vel at kunne handle dristigere. Han ytrede ufor
beholdent til Biskop Arne under dennes Vinterophold i Throndhjem, at
han havde vieret for eftergivende mod Ravn og de svrige Kirkerans
mcend, siden han ej havde bannsat dem, og endnu i Vintrens Lsb ind
stevnede han Ravn for sin Domstol, at svare for hvad han havde for
brudt, iscer fordi han havde vceret med at forjage Erkebiskop lon, me
dens Arne indstevnede ham ligeledes at stande til Rette for sin Frem
ferd paa Island. Denne dobbelte Stevning var aabenbart en mellem
Grkebistoppen og Arne aftalt Plan. Ravn sad den overhsrig, og som
en Fslge deraf tilstreve de begge Biskop Narve i Bergen, hvor Ravn
opholdt sig ved Hoffet, at han skulde lyse denne i Vann. Narve vovede
ikke andet end at opfylde Befalingen, og det lader ikke til, at Kongen
gjorde noget Skridt for at hindre det. Senere, ud paa Vaaren, efter
at have gjort en kort Visitatsrejse, baanlyste han ogsaa selv Hr. lon
Brynjulfsssn, den egentlige Fuldbyrder af Utlegdsdommen mod hans
Forgcenger 2).
Kongen selv synes nu, efter sin Moders Dsd, ncrsten at have hel
det mere til Kirkens end til Lwgmamdenes Side, eller i det mindste at
have virret fuldkommen upartisk. Men den Indflydelse, hans Omgivel
ser engang havde faaet over ham, kunde han, som vi allerede ovenfor have
bersrt, ikke saa let afryste ; dertil manglede han den fornsdne Charakteer
styrke, iscer da ogsaa legemlig Svaghed kom til, og dersom hans Om
givelser havde lagt den samme Heftighed for Dagen mod Isrund, som
tidligere mod lon, vilde vel ogsaa paany Übehageligheder af samme
’) Arne V. Saga, Cap. 53—69. Ivft. Keysers N. Kirkehistorie 11. S. 56—58,
hvor disse Begivenheder paa Island udførligere berettes.
’) Arne V. Saga Cap. 70. Keysers N. Kirkehistorie S. 60, 61.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free