- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
153

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1288. Hr. Gaute af Tolga drcebt. 153
Slags, som i dennes sidste Dage, have indtraadt. Men deels vare
Stormcendene nu, da de ikke lcenger havde Dronningen i Spidsen, sjen
synligt mindre heftigt stemte end fsr, ja holdt ikke engang saaledes
sammen, som under Formyndertiden, deels var Erkebiskop Isrund paa
sin Side, hvor store Ophævelser han end i Begyndelsen gjorde, langt
lettere at paavirke ved Trusler og Smigrerier end hans Forgamger, og
kom desuden snart i et übehageligt Forhold til sine Chorsbrsdre/ alt
dette bragte ham, som vi ville ste, til inden kort Tid at nedstemme den
hsje Tone, han i Begyndelsen istemte. Da nu derhos Kongen, som man
as hans Brev til Biskop Arne kan ste, optraadte meglende, hvor det lod sig
gjsre, og sikkert heri ogsaa underststtedes as sin Broder Hertugen, er det
ikke vanskeligt at forståa, hvorledes Storme af et alvorligere Slags nu
kunde forebygges, og omsider et Slags Forlig bringes til Veje. Det laa des
uden baade i Kongens og Stormandenes Interesse, nu, da den alvorlige
Krig mod Danmark forestod, at strcebe efter Gnighed og hindre al Splid
indenlands; men det lader til, at der alene mellem de verdslige Herrer
var Splid nok til at kunne optage Kongens og hans Raadgiveres Op
merksomhed. De Storme, som Alf Erlingsssns Uroligheder havde vakt,
kunde neppe endnu ganske have lagt sig. I alle Fald erfare vi, at der
fremdeles forefaldt blodige Scener endog mellem Rigets fornemste Mamd,
hvad enten nu disse stode i Forbindelse med den Alfske Fejde eller ej’
Om Hosten 1288 blev Hr. Gaute i Tolga, den celdste af Rigets Ba
roner ’), drcebt af en anden fornem Mand fra Ryfylke, nemlig Hallvard
af Harde. Denne vilde nemlig stikke en anden Mand med’ en Kniv,
sandsynligviis i et Drikkelag, men kom uheldigviis til at ramme Hr.
Gaute. Til flige Voldsomheder kunde det saaledes endnu dengang komme
ide hojeste Kredse. Drabsmanden ssgte Fristed i St. Svithuns Kirke
i Stavanger (i denne By maa saaledes Drabet vcere begaaet), men Hr.
Gantes Ssn, Isak, allerede Baron ligesom Faderen, lod ham med Magt
stcebe ud af Kirken og halshugge, uagtet Drabet paa en Vis Maade
kunde siges at vcere et Vaadesdrab. Til Straf for dennes Selvtcegt
blev igjen Hr. Isak Gautesssn lyst utlceg -). Uagtet alt dette foregik
l den Deel af Norge, der hsrte til Hertugens Leen, maa dog ogsaa
’) Hr. Gaute i Tolga ncevnes forst blandt alle Baroner, endog foran Audun
Hugleiksftn, i Veflyttelsesbrevet for de danske Fredlose af 25de Juni 1287;
han maa altsaa have vcrret celdst Baron af dem alle. Desuden seer man, at
hans SM, Hr. Isak Gautesftn, her ligeledes ncevnes blandt Baronerne;
og da neppe nogen naaede denne Værdighed, forend han var kommen til de
modnere Aar, isser naar Faderen endnu var i Live, viser dette, at Gaute selv
maa have vceret meget gammel.
°) Arne V. Saga Cap. 70. Harde er en V i Vuknfjorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free