Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1289. Kongens og Hertugens fsrste Krigstog til Danmark. 155
til at vende tilbage til Island. Hvad der berettes om Kongens For
hold ved denne Lejlighed giver os en tydelig Forestilling om hans Cha
rakteersvaghed og den Lethed, hvormed hans Omgivelser kunde faa ham
til at stifte Vilje. Da Arne kom til Bergen det var just Christi
Himmelfartsdag, 19de Mai, laa Kongen allerede sejlfardig med Flåa
den ude i Florevaag, og Biskop Arne maatte saaledes lade sig ro ud til
ham der. Formodentlig var han heldig nok til at faa Kongen i Tale,
uden at Andre vare tilstede, thi Kongen gav ham strår Hjemlov med stsrste
Venlighed, da han bad derom, og Arne vendte nok saa fornsjet tilbage
til Munkeliv, hvor han havde sin Bolig. Men aldrig saasnart fik Ravn
Oddsssn dette at vide, fsrend han forestillede Audun Hugleiksssn, at
det dog ikke gik an at give Arne Hjemlov, fsrend hans Sag var bragt
til Ende; Audun Hugleiksssn talte til Kongen derom, og denne lod sig
nu lige saa let bevage til at tage sit Ord tilbage. Hr. Ravn bragte selv
Biskoppen det übehagelige Budskab, og meldte ham, at han snarest mu
ligt stulle drage til Viken efter Kongen. Biskop Arne maatte finde sig
heri, sendte to paalidelige Prester med Brev til sin Vicarius, Abbed
Runulf, hvori han underrettede ham om, hvad han paa hans Vegne skulde
gjsre, og tiltraadte derpaa Rejsen til Viken
Imidlertid havde formodentlig ogsaa Hertug Haakon udbudt Leding
og foretaget Udrustninger i sit Leen, thi han deeltog i Toget. Gr
kebistoppen, der efter gammel Scedvane fulgte med saavel som de sv
rige Biskopper, uagtet den nys oprippede Strid endnu ikke var bilagt,
rejste formodentlig, ligesom hans Forgængere ved lignende Lejligheder,’
over Land til Oslo og videre til Tunsberg, hvor sandsynligviis den
stsrste Deel af Flaaden samledes 2). Hvor stor Hceren og Flaaden var,
angives ikke, men af Beretningen om de paafslgende Krigsbegivenheder
seer man, at den maa have varet betydelig. Af verdslige Herrer, der
vare med, navnes udtrykkeligt Audun Hugleiksssn, Bjarne Grlingsssn,
Guthorm Gydasssn, og Ravn Oddsssn ; desforuden navnes i Alminde
lighed „flere Herremand" ; formodentlig havende fleste Baroner! og Sys
l) Sammesteds.
") I Tunsberg plejede ogsaa Haakon Haakonsftn og Magnus Haakonsftn ftrst
at samle Hovedmassen af sin Flaade, naar de skulde gjere Tog til Elven
eller til Danmark. Nu maatte Tunsberg saa meget mere blive Hovedstation
som det herte til Kongens Besiddelser i Nilen, og indeholdt et af hans ster
keste Slotte, hvor der tillige var Fehirdfle. Vi ville ogsaa see, at Kongen
efter Toget vendte tilbage til Tunsberg, og der, som man maa formode, lagde
sine Skibe op for Vintren, siden han rejste over Land til Nidaros, og derfra
til Bergen. At Grkebifioppen indfandt sig hos Kongen i Tunsberg, stes af
hvad der her strar efter fortcrlles, nemlig at han i denne By leste Ravn af
Vannet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
