Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Erik Magnussen.
selmcend deeltaget i Toget. Under Opholdet i Tunsberg lsste Grkebi.
stoppen Ravn Oddsson fra det Bann, hvori han nys var sat, imod at
han forud aflagde Ged, sandsynligviis paa at underkaste sig hans Dom ’).
Derimod blev ikke lon Brynjulfsssn lost fra Bannscrttelsen, og maastee
var han af den Grund ej engang med paa Toget. Hvad der kan
have bevceget Erkebistoppen til at vise saadan Mildhed mod Ravn, er
vanskeligt at sige; maastee det er steet efter Kongens udtrykkelige An
modning, fordi man ellers rimeligviis ved religiose Betænkeligheder kunde
hindres fra at nyde godt af de Indsigter i Lægekunsten, der vare saa
godt som arvelige i Ravns Wt, og som han under Krigstoget ogsaa
kom til at anvende -). Fra Tunsberg drog man syd til Gkeroerne,
hvor Flaaden atter blev liggende i nogle Dage, idet man rimeligviis
ventede de Ledingsfolk og Skibe, der vare udskrevne fra Ranafylke, saa
vel som de Fredlsse, af hvilke i det mindste Marst Stig udtrykkeligt
navnes. Forst her indhentede Biskop Arne Kongen. Han havde i
Bergen faaet sig en Tyvesesse, hvormed han sejlede sydefter langs Lan
det, og kom til Gkerserne lidt for St. Hans. Han fornyede nu sin
Bsn til Kongen om Hjemlov, men fik atter Afslag, og gik da ombord
paa Kongens eget Skib, for at fslge ham til Danmark. Under Op
holdet ved Gkeroerne klagede en af de islandske Prester, fra hvilke
Kirker vare tagne ved Hr. Ravns Foranstaltning, over denne i Grkebi
stoppens egen Ncervcerelse, at han i Spidsen for en Flok Mcend havde
taget hans Kirke i Besiddelse. Ravn svarede roligt: „jeg tog ikke Kir
ken, men tyktes meget vel om at den blev tagen, og kan overhoved sige,
at ingen Kirke blev tagen paa Island uden min Vilje". Grkebistoppen
stod de Omkringstaaende til Vidne paa, at han saaledes havde erklcrret
sig for Ophavsmand til det saakaldte Kirkeran, og lod endog hans Ord
optegne ; men Ravn hostede dog almindelig Roos for den Aabenhjertet
hed, hvormed han vedgik, hvad han havde gjort. Faa Dage efter fort
sattes Sejladsen. Den 6te Juli sejlede Kongen med hele Flaaden ind i
Oresund ved Nattetid, hvorved han havde det Uheld, at et af Skibene,
der styredes af en Mand ved Navn Kolbein Katterygg, kulsejlede og
hele Besoetningen, i alt henved ’l6O Mand, druknede; deres Liig, der
dreve i Land paa den staanste Kyst, bleve der halshuggede, et Tegn paa,
l) Arne B. Saga Cap. 73.
’) Ved Stegeborgs Belejring blev Ravn, som det udtrykkeligt siges, opfordret
til at forbinde de Saarede. Ravn var, som vi vide, Datterftn af den yp
perlige Lcege Ravn Sveinbjsrnsftn, og om denne fortælles der udtrykkeligt,
at han nedstammede fra en af dem, som Kong Magnus den gode i Slaget
paa Lyrstogsheden havde valgt til at forbinde de Saarede, og hvis Wtlinger
siden gjennem de felgende Led vare dygtige Lceger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
