Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4289. Kong Grik udenfor Kjobenhavn. 457
hvor forbitret Kystbefolkningen maa have varet paa Nordmandene.
Morgenen efter (7de Juli) lod Kongen satte Ild paa Helsingor, og
sejlede derpaa op for København, hvor han lagde sig for Anker i Refs
haledybet’). Det var hans Hensigt at angribe Staden, men Indbyg
gerne viste en saa kjek Holdning, at der ikke for det forste blev noget af
Angrebet; derimod droge Afdelinger af den norske Flaade omLsverdagen
den 9de til Hveen og Amager, hvor de afbrandte Husene, og strax efter blev
Høvdingen Thord Krytter sendt med en betydelig Styrke til Skansr, for at
angribe denne Stad, men de vare uheldige, og Thord selv faldt med’henved
70 Mand. Nu blev Kongen selv i noget over fire Uger liggende stille ved
Amager med endeel af Skibene, uden at foretage sig noget,’ medens Stig
Marsk, sandsynligviis med de Mrige Fredlsse, der vare med paa Toget,
gik til Samso, hvor Marsken indtog og nedbrsd Borgen, og siden til
Beltet, maaskee i det Haab, at de her vilde faa aabenbar eller hemmelig
Bistand af Hertug Valdemar, mellem hvem og det kongelige Parti der
fremdeles herskede stor gjensidig Mistillid, og som for ikke ret lang Tid
siden endog havde haft en formelig Fegtning at beståa med de Konge
lige paa et Msde, han havde med Enkedronningen og Kongen i Skj’el
fistsr. Anlednings og de narmere Omstændigheder angives noget for
stjelligt: efter en Beretning stal Hertug Valdemar have troet at spore
svigagtige Anslag mod hans Sikkerhed, og derfor have grebet til Vaaben;
efter en anden stal der vare opkommen Strid mellem Hertugens og
Dronningens Mand ; saa meget er vist, at Blod blev udgydt, at flere
faldt, at Staden tildeels lagdes i Aste, og at Hertugen tog Drottseten,
Hr. Peter Hossld, til Fange, og lod ham hensatte i strengt Fangsel
paa Nordborg Slot. Den rette Sammenhang hermed bliver vel aldrig
opklaret, dog synes man i alle Fald denne Gang at maatte fritage Her
tugen for at have haft Ondt i Sinde; man finder ikke mindste Spor
til, at han senere i mindste Maade stod de Fredlsse eller Nordmandene
bi’). Stig og hans Wlge hjemssgte forst Tornborg, som be lagde i
Aske tilligemed Kirken, derpaa Skjelfistsr, hvor de opbrandte de Huse,
der stode tilbage siden sidste Brand; derfra gik de til Falster, hvor de
mdtoge Nykjsbing, og satte Ild paa den. Imidlertid havde endeel
l) Dagen angives i Arne V. Saga som-Octaven efter Petersmesse, i de es
romste Annaler, der ellers nsje stemme med Sagaen, undtagen at Aaret
urigtigt synes at vcere 1287, som Onsdag efter Octaven efter Petersmesse;
det er aaabenbart, at Udtrykket her enten er unøjagtigt, eller at en Fejl er
indlpben, thi Octaven efter Petersmesse var selv en Onsdag. Maasiee man
stal lcese „in qunrtg ler,«, ucNnv» „postolorum ?et>l et ?nuli«.
2) Om disse Optpjer i Skjelfisisr, og Forvirringen ved Aarscmgivelsen, se
Suhm, Xl. S. 15. 59. At Aaret er 1289, sees bedst deraf, at Peter Drott-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
