Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
4290. Den islandske Kirkesag yderligere behandlet.
vceret meget virksomme paa Island. I det fsr omtalte Brev, som Bi
stop Arne sendte Abbeden fra Bergen om Vaaren 1289, og hvori han
anmodede ham om at stevne Hr. Grlend Olafsson over til Norge, stod
der tillige, at det alene tilkom Grkebistoppen at disponere over Kirke
godserne paa Island; at Grkebistoppen erklærede Arne for den rette Dom
mer over alle (kirkelige) Forbrydelser i sit Vistopsdomme, og at alle
hans Undermcrnd skulde lystre hans Dom i disse samt endelig,
hvad der iscer giver et merkeligt Indblik i Kong Eriks Personlighed, at
Grkebistoppen, som han selv sagde, havde spurgt Kong Erik, om det vir
kelig var sandt, hvad man foregav, at Ravn havde taget Kirkerne efter
hans Brev og Befaling, og at Kongen dertil havde svaret, „at de (d. e.
Raadgiverne) vendte Brevene efter sin egen Vilje" ’). Paa Grund af
alt dette bed derfor Biskop Arne i sit Brev, at alle Kirker og deres
Gods skulde tages tilbage under Skaalholts Bistopsstol. Strax efter
Hr. Grlends Rejse til Norge satte virkelig ogsaa baade Abbeden og Bistop
Isrund sig i Bevcrgelse, idet de droge rundt om i Skaalholts Biskops
domme, og ved hver Kirke lode anstille Undersøgelse om dens Gods,
hvor vidt det var i Behold eller ej, samt erklcrrede alle ikke bortgivne
Kirker at staa til Erkebistoppens Disposition. Fremdeles lode de paa
et Pressemode oplcese et Brev fra Grkebistoppen, der bemyndigede Vi
stoppen i Hole til at handle paa hans Vegne. Ikke faa af de Lcegmoend,
der i sin Tid havde taget sine Wttekirker tilbage, tabte nu Modet, isoer
da hverken Ravn eller Erlend vare tilstede og kunde tage Stodet. De forplig
tede sig til,at fravige Kirkerne ncrste Vaar, og for Resten underkaste sig den
Skrift, Grkebistoppen maatte paalwgge dem, mod strax at loses fra det
Forbud Ker Bann, hvori de ved deres Forhold vare faldne. Men da man
ikke blev fcerdig ned disse Forhandlinger forend efter Vintrens Begyndelse,
kunde man naturligviis ikke vide noget derom i Norge, da Kirkesagen fsrste
Gang var fore, saaleoes som det nys er omtalt. Havde Grlend Olafs
son vidst det, vilde han sikkert have talt et andet Sprog, og hsjtideligt
protesteret mod at Vistop Arne lod sine Befuldmægtigede paa Island
foregribe Dommen, og allerede nu handle, som om denne var afsagt til
hans Fordeel.
Kongen og Hertugen opholdt.sig ikke lcrnge i Nidaros. Allerede
den 30te November forlode de Byen at drage til Bergen, medens
Bistop Arne nu blev tilbage, og paa Erkebistoppens Indbydelse flyt
tede til ham, hos hvem han tilbragte hele Vintren og en god Deel af
Sommeren, indtil han atter fik Penge hjemmefra. Aarsagen til, at
Arne nu ikke fulgte med Kongen, var vel fornemmelig den, at han i
l) Sammesteds Cap. 71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
