Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Erik Magnusson.
Vintrens Lsb skulde raadflaa med Grkebistoppen om de videre Skridt,
der vare at foretage med Hensyn til Kirkesagen, og fornemmelig om de
Skriftemaal, der var at Mlcegge dem, der havde givet tabt. Men til
lige er det ikke usandsynligt, at der var indtraadt en Kulde mellem ham
og Kongen, da det i det mindste efter Biskop Arnes Anskuelser maatte
synes, som om Kongens sine Underhandlinger med Grkebistoppen var
traadt’denne alt for ncer, og Arne saaledes vel, neppe udenFsje, troede
at spore, at Kongen havde ladet sig omstemme. Ellers hviler der over
denne Sag et stort Msrke, da man mangler udfsrlige Sagaberetninger
derom, medens de annalistiske Optegnelser fra disse Aar ere yderst magre,
og de virkelige diplomatariske Aktstykker faa eller ingen. Om Kongens
og Hertugens Skridt og Foretagender i Lobet af Vintren 1289—1290
og den paafslgende Vaar, lige til den 4de Paastedag, ste April, veed
man saa godt som intet, med Undtagelse af, at Kongen, uvist hvorfor, bar
sin Krone, altsaa holdt stor Stads paa den Dag ; og fremdeles hsrer man
intet fra dem, fsrend de den 14de Mai, i Bergen’), udstedte enßekjendt
gjsrelse, der viser, at det nu var kommet til et forelsbigt Forlig mellem dem
og Grkebistoppen saavel som de svrige Biskopper, hvorved disse vare den
indrsmmende eller tabende Part. „Ideligen", heder det her, „har der
vceret klaget for os og ytret fra Almuens Side saavel her som anden
steds, siden vi uvcerdigen toge Rigsstyrelsen efter vor Fader, at Provster
og andre lcerde Mcend have tynget dem mere ved Tiende-Melser og
andre nye Paafund, end de hidtil havde plejet at vcere underkastede ; og
man har bedet os at finde paa Raad, som vi ogsaa ere pligtige til, mel
lem de lcerde Mcend og Lcegmcendene, at disse ikke stulle lide for stor Tyng
sel. Og da vi nu kjende os skyldige at bcere Omhu for alle de under
vor Magt og vort Vcern stillede Menneskers Tarv, ville vi herved gjore
vitterligt, at vi ere komne overeens med Hr. Erkebiskop Isrund og vore
andre Biskopper i Landet, at den gamle Chriftendomsbaalk stal staa
ved Magt med Hensyn til Tiende-Idelser, Penge-Sekter, og alt andet
dette vedkommende, som de lcerde Mcend have Ret til og som man plejede
at iagttage efter gammel Vane, fsrend Compositionen blev stuttet i Tuns
berg mellem vor Fader, den vcerdige Kong Magnus, og Hr. Jon Erke
’) Brevet (Norges gl. Love, 111. S. 17) er dateret Bergen 7 Ncrtter ftr (eller
efter en enkelt Variant „efter") Pints i Kongens 11te Aar (en Variant, der
har 6te, en anden, der har 13de, ere aabenbart fejlagtige) hvilket bliver 14de (eller
21de) Mai 1290, da Regjeringsaarene regnes fra 10de Mal. Det er urig
tigt, naar Suhm har henftrt Brevet til 3die Juni 1281. Men han omtaler
det ved en Forglemmelsesfejl paa to Steder, baade ved 1290 og 1291, (XI.
S. 94, 115). Samtidigt med Bekjendtgjerelsen er upaatvivlelig et Befiyt
telsesbrev,, udstedt af Kongen og Hertugen for Munkelivs Kloster, i Bergen,
1290, i Kongens 11te Regjerings-Aar. (Thorkelins vip!. 11. S. 127).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
