- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
186

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186 Erik Magnussen.
under Kongens Ophold i Tunsberg strax efter hans Tilbagekomst fra
Krigstoget til Danmark, altsaa i de sidstedage af August eller de fsrste
af September, thi i Lsbet af denne Maaned maa Setldebudene vcrre
ankomne til England, eftersom de skotske Regjeringsherrer den 3die Oc
tober tilstreve Kong Edward fra Melrose Kloster, at de paa hans An
modning herved sendte befuldmægtigede Gesandter for at raadslaa om og
trceffe Aftale angaaende visse af de norste Sendebud til ham paa Vane
bragte Anliggender, saaledes som det i et fra ham nylig modtaget Brev
var antydet, lovende at godkjende alt, hvad der saaledes i hans Ncer
vcerelse blev vedtaget, forudsat at det ikke stred mod Skotlands Frihed
og Wre, eller kom dets Indbyggere til Skade ’). Naar nemlig de
skotske Regjeringsherrer den 3die October kunde besvare et Brev fra Kong
Edward, hvori denne indbod dem til at udncevne Befuldmægtigede for
at underhandle med de norste Gesandter, maa dette Indbydelsesbrev vcere
strevet i September, og Gesandterne fra Norge selv vcere ankomne nogen
Tid forud. Deres Andragende til Kong Edward gik ud paa, at han
med Raad og Daad vilde hjelpe til, at Jomfru Margrete maatte blive
adlydt som Skotlands Arving og Dronning, saa at hun herefter kunde
herske i dette Rige, ligesom andre Konger i sine Riger. Om de des
foruden havde det Hverv, og Fuldmagt til, forelobigt at aftale et Gif
termaal mellem Margrete og Edwards unge Son, er tvivlsomt, og man
skulde snarere vcere fristet til ej at antage det; thi vel seer man, at Aong
Edward allerede paa denne Tid eller snarere for havde vceret betcenkt paa
at bortrydde den Hindring, begge de unge Vsrns Slcegtstab i tredie
Grad stillede i Vejen for deres Ggtestab, ved at anholde saa betimeligt
hos Pave Nikolaus om den fornodne Dispensation, at denne allerede
kunde udfcerdiges den 16de Novembers men man vil dog af det fsl
gende see, at Edward en Tidlang maa have holdt dette Skridt saa vldt muligt
hemmeligt, og at han ikke fremlagde Dispensationen, fsrend det Fornsdne
var bragt i Orden om Margretes Modtagelse af Skoterne, og disse al-
han 1292 var gift med Fru Sigrid Olafsdatter, hvis Fader Olaf Hallvards
ftn. ejede Eikeland i Hvinisdal. Hvis Guthorm as Oslo ej udtrykkeligt kald
tes Ridder, kunde man antage ham for den samme som Guthorm Gydasftn,
der oftere er omtalt, og som netop havde hjemme i Oslo, men han forekom
mer allerede i 1287 som Baron.
») Rymer, I. 2. S. 713.
>) Sammesteds S. 721. Slægtskabet bestod iat Margrete, Kong Eriks Dron
ning, Alexander den 3dies Datter, den unge Margretes Moder, var Konge
fennen Edwards kjedelige Sysiendebarn; Alexander blev nemlig 1251 gift
med Margrete, Kong Henrik den. 2dens Datter, Kong Edward den Istes Sy
ster; deres Datter var Kong Eriks Dronning Margrete, den unge Margretes
Moder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free