Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1289. Underhandlinger om Kongedatteren Margretes Anerkjendelse i Skotland.
lerede vare bearbejdede til Fordeel for den paatcenkte Forbindelse, samt
desuden havde HM Rygter om, at en saadan Dispensation virkelig skulde
vcere erhvervet. Kong Edward frygtede vel, neppe uden Grund, at
hvis hans Giftermaalsplan blev bekjendt, forend Gemytterne tilborligt
vare forberedte, vilde , den, og dermed hans hele Haab om Englands
og Skotlands Forening under hans Sons Herredomme, ganske gaa over
styr; Skoterne, cengstlige for deres Selvstcendighed, kunde vcegre sig
ved at modtage Margrete som deres Dronning, og vcelge sig en Konge
blandt de andre Prætendenter til Kronen, og Kong Erik, hvis Mening
det visselig heller ikke var, ganske at give Slip paa den fcedrene Myn
dighed over sin Datter og de Fordele, han deraf kunde hoste, naar hun
tillige var Skotlands Dronning, men af hvis hele Holdning under de paafol
gende Forhandlinger man tvert imod tydeligt kan see, at han kun tvungen af
Omstcendighederne fandt sig i hvad der stede, og saavel af Skoterne som af
Edward betragtedes med Mistanke, som den, der ncerede ganske andre
Planer med sin Datter, vilde vel og have gjort Vanskeligheder ved at
sende sin Datter fra sig, eller overhoved indgaa paa en Ordning af Sa
gerne, der banede Vejen for Edwards Hensigter. Dennes Politik var
det derfor, som man af det folgende kan see, forst, hvad der var det
vigtigste, at faa Margretes Anerkjendelse og Modtagelse af Skoterne
bragt paa det Rene; naar Giftermaalsplanen holdtes hemmelig, og hans
hele Ferd saaledes bar Prceget af den storste Uegennyttighed, vidste han
at der heller ikke fra Kong Eriks Side vilde mode Indvendinger, thi
han kunde ikke andet end vcere tilfreds med, at hans Datter blev aner
kjendt af Skoterne, og modtagen som deres Dronning. Naar dette var
bestemt, og fra alle Sider sikret ved hojtidelige Lofter, da forst var det
paa Tide at bearbejde Skoterne til Fordeel for Giftermaalsplanen, og naar de
forst gik ind derpaa, og omfattede den med Interesse, vilde det vcere
ligegyldigt, hvad Kong Erik meente derom, thi det engang givne og be
svorne Lofte om at sende hende maatte han holde. Det hele gik saa
ledes egentlig ud paa at vinde Skoterne og overliste’ Kong Erik.
De Befuldmægtigede, der nu afsendtes fra Skotland, vare Biskop
perne af St. og Glasgow, Sir Robert Bruce den celdre,
Herre til Annandale, og Sir John Eomyn. Modet holdtes efter Kong
Edwards Bestemmelse i Salisbury, hvor ogsaa Kong Edward lod Ve
fuldmcegtigede fremmode, nemlig Viskopperne af Worcester og Durham,
samt William Jarl af Pembroke, og John Jarl af Guarenne. Der var
saaledes i alt tre norske, fire skotske og fire engelske Befuldmægtigede
’) Dette viser udtrykkeligt, at Fuldmagten for de norske Gesandter har vcrret
udstedt til disse Forhandlinger; thi ogsaa fra norst Side fiulde der oprindelig
sendes fire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
