Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
1293, Forelsblg Overeenskomst med de tydffe Stcrder.
bundet. Tet var endog blevet bestemt paa et Mode i Wismar, at de,
der under Krigen havde handlet med Norge, stulde straffes med Tabet
af al deres Ejendom, og at enhver Bremer, der kom til en af de for
bundne Stcrder, skulde udjages med alt sit Gods ’). Derimod havde
Kong Erik ved et Brev, dateret Bergen den 15de Juli 1292, formedelst
den scrrdeles Kjcrrlighed, han ncerede for Bremerne, der altid havde vcr
ret velvillige og forekommende mod ham og hans Forfcrdre, taget dem i
sin scrrlige Beskyttelse, og bestemt deres Told af Sildefiske ved Norge
til 5 Penninge Sterling af Lesten, i Stedet for at de andre fremmede
Kjobmcend maatte erlcegge Told efter Sysfelmcendenes Godtbefindende
Stcedernes Gesandter stillede nu Kong Erik hojtidelig Forsikring paa,
at behorig Ratification skulde meddeles paa den sluttede Overeenskomst,
og inden førstkommende Mortensdag nedlcrgges hos Minoriterne i Tuns
berg; i modsat Fald skulde de selv inden Juul indfinde sig i Tunsberg,
og ikke forlade Byen fsrend Ratificationsbrevene vare komne Mem
oet i Bergen blev ogsaa holdt og Forliig stuttet, som det i det folgende
stal vises. Kongen havde saaledes nu frie Hamoer til at fornye Fjendt
lighederne med Danmark, og undlod heller ikke at benytte sig heraf.
Disse Fjendtligheder synes allerede i wngere Tid at have vceret
forberedede. Saa vidt man af de sparsomme Efterretninger kan stjsnne,
var der nu stiftet en virkelig Coccktion mellem de norske Fyrster, Her
tug Valdemar og de svrige danske Fredlsse og Misfornøjede om i For
ening, og samtidigt, at paafsre Kong Erik Eriksson Krig, for om mu
ligt med eet Slag at kunne knuse ham. Sjcrlen i denne Eoalition var,
som’ man tydeligt kan see, Erkebiskop Jens Grand. Man behover kun
at iagttage, hvor planmæssigt han ssgte ut lcegge sin Konge Hindringer i
Vejen, medens han derimod paa alle Maader ssgte at skaffe hans Fiender
Fremgang, for at fole sig overbeviist om, at han her ikke handlede, efter
som Ojeblikkets Forhold indsted ham, men efter formelig Aftale og klogt
beregnede Anslag. At Hertug Valdemar nu, efter at Kongen var ble
ven myndig, og han selv saaledes var fjernet fra al Indflydelse, atter
’) Lubecks Urkundenbuch No. 611. Beslutningen henferes der til 1293, men
det er aabenbart, at den maa vcere meget celdre, eller tilbere Kriqsverioden
umiddelbart for 1285, thi efter den Tid kunde der ej vcere Tale om at forbyde
de enkelte Individer at handle med Norge.
°) Thorkellns Nip! 11. S. 131.
’) Luv Urf. V. No. 605, 606. Begge Breve ere udstedte 12te Juni. I det
forst e, af Kong Grik, navnes kun de fem Raadmcend, Hans Doway fra Lu
beck, Hasse u. Krukow fra Wismar, Reiner v. Lange fra Rostock, Hans v.
Vard fva Ttralsund, og Gerhard v. Calmeren fra Grelfswalde; men i det
andet, fra Etcedernes Befuldmægtigede, foruden disse fem Mcend ogsaa Hart
vig v. Nagle fra Kampen, og Rudolf fra Stavern.
Munch. Det norske Folks Historie. !V. 2. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
