Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Erik Magnusstn.
flog sig til sine gamk Venner, var i sig selv ikke saa besynderligt.
Anledning til aabenbart at rejse Oprsrsfanen synes han at have taget
ved at fremkomme for sig og sin Broder Erik med Fordringer paa
endeel Besiddelser i og ved Fyn, der havde tilhsrt hans Farbroder,
Junker Abel Abelssm, og hvortil de paastode Arveret, navnlig Langeland,
medens Kongen derimod, efter at vcere bleven myndig, fordrede Als,
Wrs og Femern tilbage. Vel tales der ikke ncermere herom fsrend i det
fslgende Aar, men det maa dog betragtes som vedkommende denne Sag,
at den unge Junker Erik, kaldet Langbeen, Hertug Valdemars Broder,
den 23de August 1292, medens Kongen og Hoffet opholdt sig i Nyborg,
overfaldt og myrdede ved Nattetid Drottseten, Hr. Skjalm Stigsssn ’),
rimeligviis fordi han ansaa ham for den, der iscrr tilskyndede Kongen
til de Skridt, der vakte deres Misfornøjelse. Ogsaa andre brave og
Kongen hengivne Mcend bleve paa denne Tid drcebte efter Anstiftelse af
de Fredlsses Venner, og da Grkebistoppen var den mcegtigste af disse,
betragtede man vistnok ham som den egentlige Ophavsmand. Grkebi
floppen havde imidlertid allerede paa et Provincial-Concilium, der holdtes
i April 1291, faaet de under hans Forgcengere vedtagne Bestemmelser
om Kirkens Frihed og de Gejstliges personlige Sikkerhed bekrceftet, navn
lig Erkebiskop Jakobs bekjendte Veile-Statut, Oun v9oi«ng
der bsd at hvis nogen Bistop inden Rigets Grcrndser efter Kongens
Befaling, eller med hans Tilladelse, fcengstedes, lemlestedes eller leed
grov personlig Fornærmelse, saa stulde hele Niget belcegges med Inter
dict; ja endog naar det kun var steet ved en Adelsmand, uden at man
med Sikkerhed vidste at det var efter Kongens Onste) men alene for
modede det. Herved troede han vel tilstrækkeligt at have sikret sig mod
al udvortes Fare. Men et saadant Skridt kunde naturligviis ikke andet
end ophidse Kongen og dennes Tilhcengere endnu mere imod ham. Om
hans hemmelige Stemplinger med Kongens Fiender vidner det noksom,
at han rigtignok kun efter Modpartiets senere Beskyldning afsendt
i et offentligt Erende til Viborg, havde en Sammenkomst med Marsk.
Stig og flere andre af de Fredlsse, og var i Fslge med dem hele tre
Dage, lige til Midelfart, overliggende med dem, hvorledes de paa bedste
Maade atter kunde faa Landsvist
I det fslgende Aar, 1293, gjorde Kong Erik af Norge, som allerede
l) Flere af de danske Annaler, se Langebeks SeripU. I. 295, 372, 11. 175, 111.
269, 315, IV. 230, V. 457, jvf. Kongens Klage over Erkebifioppen. Bc>iptl.
VI. 289.
°) Bcr. r. van. S. 292, 317. Tidsbestemmelsen ttlftjes ej, men da Stig dsde
1293, kan det ej vcere senere end dette Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
