Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Erik Magnussen.
Proviant, at man ikke kunde tcrnke paa at udhungre den. Den mislyk
kede Belejring af Hunehals hindrede dog ikke Vitstav fra at trcrnge vi
dere frem mod Norden indenfor Norges Grcrndser, hvor han herjede og
brcrndte den halve Deel af Den Hisingen. ’). Formodentlig var det
hans Hensigt at storme lige frem til Kongehelle og indtage Nagnhildholms
Slot, men deraf blev dog intet, sandsynligviis fordi de norske Befalings
mand, maastee Hertugen selv, imidlertid havde samlet de fornodne For
svarstropper.
Imidlertid havde Kong Eriks Taalmodighed naaet sin Grcendse.
Forbitret over al den Overlast, han havde maattet doje af Erkrbistoppen,
besluttede han sig, som han siden ytrede, for at undgaa sit Livs og sin
Krones Tab, til det dristige Skridt, at lade Erkebistoppen gribe og hen
satte indtil videre i Fcrngsel paa Soborg Slot lste og 6te April) -).
Dette stede, som bekjendt, ved Kongens Broder Hertug Christopher, og
paa en meget voldsom Maade; Erkebistoppen saavel som hans ivrige
Dilhcrnger og Hjelper, Provst Jakob, bleve overvcrldede med Forhaa
nelser og Mishandlinger, og i Fangenskabet behandlede med ncrsten
oprorende Haardhed. Dog paastod Kongen siden, at han ikke havde
nogen. Skyld i dette, og ikke engang vidste, at de dojede saa meget ondt
i Famgslrt. Dette maa nu staa ved sit Verd; man maa i alle Fald
holde den unge Konge det noget til Gode, om han ikke var saa nøjeregnende
med, hvorledes hans Mcrnd behandlede en Mand, der nu kunde betragtes
som Fædrelandets eller i det mindste Kongehusets farligste Fiende. Og saa
meget er vist, at han havde den almindelige Stemme paa sin Side, og at Fi
endernes Planer for det forste ej kom til Udforelse i et umiskjendeligt Tegn
paa, at Erkebistoppen var den egentlige Hovedmand, og at Kongen ved at
gjsre ham uskadelig havde angrebet Ondet i Noden. Af de norske Fyrsters
paatamkte Dog til Danmark blev der nu intet, derimod maa de vcere
dragne med sine Skibe til Elven, for at dcrtte Kongehelle og Elvesyssel,
ligesom det maa ansees som vist, at de her enten selv aabnede Under
handlinger med Fyrst Vitstav eller lyttede til Fredsforslag fra ham.
») De isl. Annaler ved 4294. De esromsie Annaler, 8cr. <>, v. l, S. 249,
’) Dagen angives i den af Huitfeldt meddeelte Beretning om Erkebiskopens
Fcengfling til Fredag fer Palmesendag; men dette er rlmeligviis en Misfor
stacielse (af et meget hyppigt Slags) af Latinens leril, 2s!n nnte p»!m»8,
(angives i Chron. der ender med 1317, Bcr. li, v, li. 175), dette er ikke „to Dage"
fer Palmesendag, altsaa Fredag den 9de, men „Mandag" fer Palmesendag, eller
den ste April. De isl. Annaler omtale urigtigt Fængslingen under 1295. Om
Rigtigheden af 1294 kan der, efter Gjennemlcesningen af Procesakterne, ej
vcere mindste Tvivl. Henimod Juul 12,94 heed det, at Erkebifloppen havde
ligget 36 Uger i Taarnet; dette viser og at Fængslingen forefaldt i ferste
Halvdeel af April 1294.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
