Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
1294. Sammenkomst i Kjobenhavn.
samt at de ifelge en med ham truffen Aftale, strår derefter, i Mai, be
gave sig til Kjobenhavn, og der havde en personlig Sammenkomst med
Kong Erik, ved hvilken ogsaa Vitslav, var tilstede som Meglrr, men .hvor
det dog itte lader til at man kom til nogen Enighed. Sandsynligviis
have de norske Fyrster ikke villet indlade sig paa at flutte nogen Fred,
uden at ogsaa Hertug Valdemar deeltog deri ’). Terpaa var der itte
’) Her har man intet andet at holde sig til, end hvad der anfores i Kong Haakons
Manifest af 130? eller 1308. som meddeles i et oaarligt Udtog af Huitfeldt S.
339, og efter ham hos Suhm Xl, 576 fgg, hvilket fra nn af bliver vor vig
tigste Ledrtraad med Hensyn til Krigsbegivenhederne, men hvor heller ingen
ncermere Tidsbestemmelser findes, og hvor man saaledes alene ved ’at iagttage
Felgercekken af de enkelte Angivelser, og sammenholde dem< med de sparsomme
Efterretninger, der findes hist og her i Annaler og Chronica, nogenledes
kan bringe Ehronologien paa det rene. Her ville vi forelobiqt, under
eet, ssge at faMlle, hvad der af samme Manifest vedkommer. Krigshistorien
indtil 1296. Manifestet begynder med en Bon om at alt,’ hvad der er for
brudt imod Norge „siden Kong Erik og Hertug Haakon fore tik Kjobenhavn
og Hr. Vitslav var hos," maatte bodes og bedres; derp’aa opregnes de enkelte
Fornærmelser. Som Udgangspunkt regnes altsaa et Vesog, Kong Erik og
Hertug Haakon aflagde i Kjobenhavn, hvor ogsaa Fyrst Vitstav var tilstede,
og hvor der folgelig maa have vceret forhandlet om Fred eller Stilstand.
Nu er det tydeligt nok, at her ikke Toget til Kjsbenhavn 1289 kan vcere
meent, eller overhoved noget Mede for Hallandstoget 1294, ikke engang Me
det paa Varders, thi ellers vilde Angrebet paa Hunehals og Odelceggelsen af
Hisingen have vceret anfort som Klagepunkter, ligesom Kong Haakon i sit
andet Manifest af 130? (Thorkelins S. 91—94) klagede over
Indtagelsen og Nedbrydelsen af Hjelm. Altsaa maa denne Rejse til Kjsben
havn have fundet Sted efter Vitsiavs Tog til Halland og Hisingen. At de
islandske Annaler intet navne derom, kan her ikke vcere nogen Indvending
mod Antagelsens Rigtighed, thi de ere meget mangelagtlge og unojagtige i
Angivelsen af Krigsbegivenhederne efter 1290: de omtale saaledes ikke med
et eneste Ord Kong Eriks Tog i 1293, lige saa lidet det endnu vigtigere i 1295
(se nedenfor). Nu vide vi af Procesakterne mod Erkebiskop Jens, at der fra
Norge i Tidsrummet noermeft for Erkebissoppens Fcengsling, altsaa i Begyn
delsen af 1294, forberededes et stort Tog til Danmark. Disse Udrustninger
maatte vistnok endog paaskyndes ved Efterretningen om Vitsiavs Indfald i
Halland og Elvefyssel, der maa have fundet Sted omtrent samtidigt med Gr
kebissoppens Fcengsling, Men i Stedet for at drage til Danmark maa Kon
gen og Hertugen have draget til Elven, mod Vltslav. Da de saaledes her
ganske vist stodte sammen med Vitstav, ligger det «åbenbart ncermest at forklare
hine Ord i Haakons Manifest paa den oven ncrvnte Maade, nemlig at det er
kommet til Underhandlinger, og at et Mede har vceret berammet at stulle
holdes umiddelbart derefter i Kjobenhavn, hvor Vitslav selv skulde vcere til
stede. Dette Mode maa saaledes vcere holdt i Mai Maaned, hvilket ogsaa
stemmer fortrinligt dermed, at Kong Erik allerede fra Pintsedag (6te Juni)
1294, da han, som det vil sees, modtog de tydske Stceders Gesandter, lkke
forlod Norge, da han fra Tunsberg, hvor han aller sidst ncevnes 21de Juli,
maa vcere dragen til Bergen, siden han iftlge Laurentius Saga Cap. 8 alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
