Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Erik Magnusstn.
nu at tcenke, da Gemytterne paa begge Sider vare for ophidsede. . De norske
Fyrster maa derpaa strax have vendt tilbage til Norge, siden vi allerede
ved Pintsetid (6te Juni), finde dem i Tunsberg, hvor de, efter den i
foregaaende Sommer trufne Aftale, modtoge de Befuldmægtigede fra de
tydske Stoeder. Dette Msde stulde vistnok efter den fsrste Bestemmelse
have vceret holdt i Bergen, men det var vel de nys omtalte Omstændigheder,
der foraarsagede, at det maatte holdes i Tunsberg, og dermed var vel ogsaa
rede var der, da Peter af Gid og Laurentius, der om Sommeren forlod Is
land, ankom did og udtrykkeligt siges at vsre blevne der indtil Juul og over
Julen. Saaledes falder det formodede Tog til Elven, samt Beseget i Kjs
benhavn fer Pintsetid 1294. Nu see vi af Suhm Xl. 171, at den danske
Konge den ?de Juni udstedte et Brev i Kjebenhavn, (hvorved vi i Forbigaa
ende bemcerke, at det Brev, Suhm omtaler S. 133 efter Pontoppidans Orissin«»
Nnsnienzez S. 64—65 som udstedt af Kong Erik i Kjebenhavn 18de Mai 1293,
er det selvsamme som det nys omtalte, og kun urigtigt dateret 1293 i Stedet for
1294 hos Pontoppidan). Har altsaa Kongen opholdt sig her i Begyndelsen af
Juni, er det hejst sandsynligt, at han selv har underhandlet med de norfie Fyrster.
Her stemme alle Omstændigheder saa godt sammen, at de gjensidigt bestyrke hin
anden og at der bliver liden eller ingen Tvivl tilbage om Antagelsens Rig
tighed i alle Hovedtrock. At vi her alene have med en Begivenhed i 1294
at gjere, bekrceftes endnu mere af de ncest felgende Klagepunkter i Manifestet.
Som det fsrste Brud anferes nemlig, at uagtet en med Kong Erik Magnus
son indgaaet Dag eller Stilstand i Aalborg bleve dog flere af de norfie Fyr
sters Venner tagne til Fange, hvorefter Kongen og Hertugen kom til „Svin«
nesund" (der efter Eonterten tydeligt kan sees at vcere Evinborg- d. e. Sven
borg-Sund, ikke Svinesund i Norge) og havde her en Sammenkomst om denne
Sag med Biskoppen af Fyn, Erik af Langeland, 0.f1.; derncest ncevnes Dagthing
ningen paa Sommersted-Hede mellem Hertug Valdemar og Kongen, og endelig
den der aftalte Sammenkomst ved Midelfart Bde September, hvilken ogsaa senere
omtales som „Dagthingning ved Hegnesgavl" (Hindsgavl), der ligger tcet ved
Midelfart. Her er det tydeligt nok, at der alene sigtes til Begivenheder,
forefaldne paa det i flere Annaler omtalte og utvivlsomme Tog til Danmark,
de norfie Fyrster foretoge i 1295, og som endte med Stilstanden ved Hegnes
gavl. , Thi vel hersker der stor Forvirring i Angivelserne herom (se Suhm
X!. 227), Huitfeldt soetter Medet paa Sommersted-Hede 1296, ligeledes den
danske Overs, af Ryklosters Annaler; men til Modvegt herimod kan anferes,
at Detmar, der for evrigt har den nejagtigste Beretning om Sammenstedet og
Dagthingningen paa Sommersted-Hede, henfererden til 1293. Da man nu ty
deligt af Manifestet seer, at Medet paa Sommersted-Hede gik forud for det paa
Hegnesgavl, og alle de bedste Annaler henfere dette til 1295, som det paa sit
Sted fial vises; ej at tale om at Huitfeldt maa have haft selve Documentet og
Stilstanden til Hegnesgavl for sig, og denne desuden i Hertug Valdemars Forliig
til Vordingborg af 3die Febr. 1296 omtales som forudgaaet: er det aabenbart, at
hvad der i Manifestet omtales mellem dette Forlig og Medet i Kjebenhavn,
alene vedkommer 1295; altsaa ligger Medet i Kjebenhavn forud for den Tid.
Det vil derhos i det felgende sees, at Vrudet paa Stilstanden til Aalborg,
der tydeligt kan sijennes at maatte have fundet Sted i Begyndelsen af de norske
Fyrsters Tog til Danmark 1295, aller bedst forklares derved, at Hertug Val-
,<>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
