- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
239

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239
1294. Ny Overeenskomft med de tybste Swder.
salge dem paa andre end de forstilt dertil anviste Steder. Art. 2 svarer
ganske til den norske Gjenparts Art. 8. Art. 3 svarer til den norske
Gjenparts Art. 9, dog saaledes, at da der ikke i de tydske Stader kan
vare Tale om Taksetning og Takfsrsel, lyder den saaledes i „Hvis nogen
Nordmand bliver indstevnt af Dommeren paa Grund af en Pengesag
eller ringe Forseelse, eller han sigtes af en anden, kunne hans Huusvert
og to Landsmand, der eje eget Skib, som ikke er sejlfærdigt, borge for
hans Tilstedeblivelse, saa at han ikke sattes i Fangsel, eller saa at han,
om han skulde vare fangflet, mod denne Caution sattes paa fri Fod".
Den norske Gjenpart har her intet om Fcengsel, fordi dette ej anvendtes
i stige Tilfalde. Art. 4 stemmer ganske med Art. .13 i den norske Gjen
part. Art. Zog6 om Nattevagt m. m., og Underssgelse af ens
Gjemmer, ere ordlydende med Art. 40 og 11 i den norske. Art. 7
svarer til den norske Gjenparts Art. 14; men hvad der svarer til Art.
15 i denne, nemlig at Privates fornarmelige Handlinger ikke skulde
tilregnes Kongen eller Hertugen, med mindre de, anmodede om at flasse
Ret, negtede det, danner her Art. 9. Art. Ber eenslydende med den
norske Gjenparts Art. 17, paa det nar, at Udtrykket „Festepening"
her ikke forekommer, men derimod kun „Pening" lMiz quas
66N9i-ium ckeuny ’). Den norske Gjenparts Art. I—3, der
handler om Kongens Forkjsbsret og andre sarligt norske Forhold, kunde
ej saa noget tilsvarende i den tydske, lige saa lidet som Art. 12, om
Punderen, og Art. 16, om Medeedsmand og Vidner.
Naar disse Gjenbreve udstedtes, vides M; det eneste, man som
sagt har, nemlig det lubeckfle, mangler Datering. Sandsynligviis udfar
digedes de fleste i Lsbet af 1294, siden det udtrykkeligt heder, at Overens
komsten i sig selv allerede var sluttet ved Pintsetider samme Aar. Enkelte
kom dog nok senere, saaledes vistnok det fra Kampen, da man veed, at
der den 16de October 1296 sluttedes i Bergen en Overeenskomst mellem
dets Borgere og Kong Erik, hvorved netop de her ovenfor anfsrte Be
stemmelser synes at vare blevne bekraftede 2).
Med Hensyn til de private Sager bestemtes det, at de Ssgsmaal,
der vare rejste mod Kongen, Hertugen og hans Undergivne, og som for
medelst enten Sagssgerens eller den Sagssgtes Fravarelse M vare blevne
afgjorte, skulde til naste Aars St. Hansdag behandles og endeligt af
>) I Oversættelsen staar her noget, der seer ud som „Gudtzpenning", hvilket dog
synes at vwre forvansket.
’) Se de nys omtalte Breve af 1305. Da endog disse stemme ordlydende med
Brevene af 4294, er det endnu sandsynligere at det var Tilfaldet med de
Breve, der verledes i Anledning af den paaberaabte Tractat af 16de Oc
tober 1296.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free