Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
1294—1298. Tydsiernes Friheder i Norge forpges.
kvceles i Fsdselen i). Det er let at indsee, at et saadant System ikke
kunde gjennemfsres uden store Conflicter vi ville og i det Fsl
gende see flere Gxempler derpaa —; og de tydste Handelsfactorer, i Be
vidstheden af, at hvad de fordrede og vilde scette igjennem, var en Usurpation,
antoge, som man let kan begribe, et hensynsløst, overmodigt, opirrende
Vcesen, ej at tale om de Uordener og den Ryggeslsshed, som det sta
dige Ophold af saa mange ugifte, overmodige og hensynslsse Mcend i
deres kraftigste Alder maatte give Anledning til Naar de da dreve
det alt for vidt, gav Nordmandenes Harme sig stundom vel og Luft i Op
lev eller andre Repressalier, ligesom det maa antages, at de Forncermelser,
hvorover de, tydste Kjsbmcend klagede i 1284, havde sit Udspring af disse
selvsamme Forhold. De Friheder, der ved de ovenfor omtalte og an
fsrte Akter bleve tilstaaede de tydste Kjobmcend, ere vistnok ikke over
drevne, og vare desuden, som vi have seet, grundede paa fuldkommen
Reciprocitet’ men disse Friheder gjaldt kun de Kjsbmcend, der om
Sommeren med deres Skibe kom til Landet; om de eftersiddende Fac
torer var der ikke Tale, fordi Loven ikke erkjendte deres Tilværelse, og
naar da de ogsaa, under deres Vinterophold, der «åbenbart alene var
dem bevilget under den Forudscetning at de skulde staa under Landets
almindelige Lov, ej alene fordrede fremdeles at nyde godt af Privilegi
erne, men endog ssgte at danne et fra Landsloven undtaget Samfund,
maatte mangehaande Forviklinger opstaa, og naar Regjeringen, som man
tydeligt kan see, fandt sig i mange af deres Anmasselser, da var det
fordi det allerede var kommet dertil, af man ikke kunde undvcere dem.
Dette lod sig tcenke, saa lcenge tndnu Handelsforbindelsen med England
var levende, og vi have seet, hvor magtpaaliggende Kong Erik eller ret
tere hans Moder under den forrige Krig med de tydste Stceder havde
ladet det sig vcere at bevare Venskabet med England og fornemmelig at
holde Handels-Samkvemmet ved lige. Men uheldigviis frembragte den
Vending, som de stotste Anliggender omsider toge, ssrst Kulde, siden
endog, ’ som vi ville see, formeligt Uvenstab mellem Englands og Nor
ges Konger. Fsrst fra denne Tid af blev Tilnærmelsen mellem Norge
og de tydste Stceder ret oprigtig, ja Kong Erik lod sig det nu endoss
vcere magtpaaliggende at megle Enighed mellem Bremen og de sstersmste
’) Se „den norfie So" Suhms Saml. 11. S. 44—16. Her fiildres vel For
holdene i en sildigere Periode, men hvilke dog aabenbart kun var Fortsættelsen
af det celdre System. Dette viser sig iscer af Forhandlingerne om de Stri
digheder angaaende Vintersiddernes Tiende, som fandt Sted 1309 1311
hvorom der nedenfor vil blive handlet.
2) S.e fremdeles den norske So, samt end tidligere Viflop Jakobs Brev tll
Bergens Vorgere af 11 Marts 1390, vip!. Norv. 111. 487.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
