Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Magnusson.
Stader, hvorved den Fordeel, han kunde hsste af en Splid mellem
Staderne indbyrdes, gik tabt. Hertil kom ogsaa Fornyelsen af den danste
- Krig l 1293, 1294 og 129Z, der gjorde det utilraadeligt at laqqe sia
ud med de magtige tydske Stader.
Foruden de tydste Handelsfactorer, der reprasenterede de store Han
delshuse i Staderne, var der ogsag en hrel Deel andre, virkelig bo
satte Udåndinger, nemlig visse Haandverksfolk. At Mangoen af’disse
var udenlandsfra, kan, som allerede ovenfor ytret, neppe betvivles; de
blotte Navne paa deres Haandteringer, som sut»r«r (Skomagere), Bni-
(Schneider) eller Bkr»6ck,rgr (Schroder Skrabere), Msumki
-Bt«rar o. s. v., vidne noksom om den udenlandstr Oprindelse Flere
vare vel og engelske og skotske, men enkelte Haandteringer dreves ude
lukkende af Tydstere, og, dette var fornemmelig Skomager-Haandverket
Det er i alle Fald vist, at de talrige Suterer eller Skomagere i Ber
gen vare Tydstere, eller Vintersiddernes Landsmand ’), og’det samme
var sikkert ogsaa Tilfaldet i de ovrige Byer i det sydlige Norge; sand
synllgvlis vare endog i Nidaros’ de fleste Haandverkere tydste ’ om end
for Resten de nys stildrede Handelsforhold ikke vedkom denne By der ikke
engang maatte bessges af de tydste Handelsskibe, og som nu rimeliqviis
havde sin stsrsteNaring as den talrige Gejstlighed og de sammenstrsmmende
Pllegnmme. I Bergen, hvor hvert Haandverk, som vi have seet efter
Vyloven stulde have sit sårskilte Sted, havde Sutererne faaet deres Plads
anvtist fra Vaagsbunden, det vil sige Byens davarende sydligste Ende
ttl den yderste Deel af St. Hallvards Kirkegaard 2). De kaldtes derfor
sadvanligviis „Sutererne i Vaagsbunden", og synes at have udgjort et
talrigt Lag. Uagtet de vare Haandverkere, ikke egentlige Handelsmand
sees det, at de dog underhaanden maa have drevet Handel under deres Lands’
mands Beskyttelse, thi i den oftere omtalte Anordning af 1282 om
delen l Bergen forbydes det udtrykkeligt Sutererne at kjobe mere
vare end de behsvede til deres Arbejde, saavel som at kjsbe mere Smsr
end de selv brugte. De have saaledes drevet paa at opkjsbe Skind oa
Smsr blandt Bsnderne, og afsat, hvad de ej behsvede, til de tydste
Kjsbmand, eller maastee isar til de eftersiddende Factorer, som derved
kunde omgaa Forbudet Paa denMaade maatte der, endog
mnseet Landsmandstabet, opstaa en narmere Forbindelse mellem Sutererne
og Kiobmandene. Men da nu end ydermere Landsmandstabet kom
ttl, laa det nar ved Haanden, at sorssge paa at udstratte de disse
dernes Uvillighed til at yde Tiende.
") S. 0. IV. 1. S. 573.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
