Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Erik Magnussen.
dette Msde ncrrmere end i en vis angiven Afstand, maa man nsdven
digviis siutte at han stod i et, fiendtligt Forhold til en af Fyrsterne, og
sandsynligvis havde grebet til Vaaben. Dette kan nu ikke have vcrret
mod Hertugen, hans Faders forrige Herre, som faa Aar senere baade
gjorde ham til Baron og brugte ham til de vigtigste Hverv ; det maa
altsaa have vcrret Kongen, med hvem han stod paa en spendt Fod, og
dette lader sig godt forklare, hvis man antager, at han efter at virre
bleven voxen, omkring 1296 eller 1297, har ssgt paa en voldsom og
egenmægtig Maade at hevne Hr. Hallkells Drab, ej alene paa Jarlens
Frcrnder i Hadafylke, men maastee endog paa hans Svoger, den mcrg
tige Hr. ’Thore Haakonsssn ’), og,at dette igjen kan have bidraget til
at gjsre Stemningen mod hans formodede Beskytter, Hertugen, mindre
gunstig. . ,
For Resten viser saavel den her omhandlede Retterbod som en
anden, Hertugen allerede under et tidligere Ophold paa Hamar, om
Vaaren 1293, udgav for Hedemarken og Thoten at Magthaverne i
Almindelighed og de fyrstelige Ombudsmcrnd i Scrrdeleshed’ tillode sig
flere Misbrug, og overhoved gjorde sig skyldige i ikke faa Undertrykkel
ser, der allerede i og for sig kunde vcrre nok til at scctte ondt Blod,
medens man derimod seer at det var Hertugens alvorlige Onste at scette
en Grcendse for alt saadant.4lvcrsen, og overhoved at lette Bsndernes
Kaar, Ifelge Retterboden for Hedemarken m. m. maa Bsnderne oftere
have indgivet Besværinger og andraget om Lettelser og Forbedringer
„Vi erkjende", siger Hertugen her, „at det er vor Pligts som det og er
vor Vilje at see til vore Thegner og vcrre betcrnkte paa deres Gavn
og Nytte; derfor komme vi denne Gang her for at underssge og rand
fage, hvorledes det i den sidste Tid er gaaet til, samt hvad der kunde
vcrre eder til mest Nytte; Gud give, at vi kunde gjsre noget, der
maatte komme eder til Gavn og Nytte i Lcrngden; Z have ogsaa bedet
os, siden vi kom hid, at vi stulde tage i Overvejelse hvad der kunde
vcrre eder til DrstGavn, og som hidtil ikke har vcrret saa klartog Me
bestemt, som det burde vcrre. Derfor have vi nu overlagt derom med
’) Thore Haakonsstn var, som det ovenfor er nceunt, gift med IngeWrg Er
lingsdatter, Hr. Alfs Syfter, Ingebjsrgs Faders, Erling Alfsfens, Moder
var en Datterdatter af Erling paa Kviden i Valdres; her maa saaledes ogsaa
Thoruberg-Folkene have haft Slagtninger. Nan seer ellers tydeligt af
vipl. M>v. IV. No. 58, dateret 13de Decbr. i304, at selve Wttegaarden
Ttzornberg maa va>re inddragen under Kronen, siden Kongen her disponerede
over det Gods, ThornbergmcrNdene havde lagt til Capellet paa Thornberg,
og fijenket til sine „Hirdprester".
") Den er udgiven fra Hamar 23de April 1293. Norges gl. Love 111. No. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
