Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
1290—1299. Hertug Haakons Lovgivningsvirksomhed.
gode Mands Naad og Bistand, vor Herre Jesu Christo til Wre og os alle
til Gavn ; og stal denne vor Anordning, som vi her have ladet sammen
satte, for Fremtiden gjelde angaaende de Ting, hvorom I have bedet os".
Hertugen havde, da denne Anordning blev udgiven, tilbragt mindst en
Måned paa Hamar ’), og saaledes taget sig god Tid, hvoraf man
ogsaa maa formode at han har overvejet alt paa det omhyggeligste og
samvittighedsfuldeste. Vi ville her narmere gjennemgaa de enkelte Be
stemmelser i begge disse Anordninger, der tildeels bersre de samme Em
ner og stemme om ej i Ord, saa dog i Indhold. Bonderne maa i
Særdeleshed have folt sig tyngede og forulempede med utilborlig Skyds
ferd. „Nidestyds", heder det i Retterboden for Hadafylke m. m.,
„stal ikke staffes andre end os, Viskoppen og de. Sendemand, der
fare vore og Landets Erender, som det fra gammel Tid har varet Skik,
dog saaledes, at det ikke altid ere de samme, der skaffe Skydsen, og hel
ler ikke stal den staffes andre Sendebud, end dem, vi udtrykkeligt navne
i vore Breve. Ni haabe derved at have ftrget for, at Almuen ikke
altfor meget stal tynges ved denne Pligt" I Nrtterboden for He
demarken og Thoten staar der: „Saa ofte vi selv behsve Midestydch
.stulle vi lade eder tilsige saa lange forud, at I have god Tid til at
gjsre eder selv og eders Heste fardigr, hvis ikke en uforudseet Nodven
bighed kraver stsrre Hast ; men vi ville ogsaa, at Skydsen, da kommer
grejdeligen til os, og ikke en eller andey svigefuldt unddrager sig; heller
ikke stulle idelig de samme udrede den. De Fanter (Tjenere eller Sen
debud), der lagge sig ud paa Vejene og tage sig Nidestyds, stulle, om
de end saa Hug eller Saar, naar det kun ej volder deres Dsd, ikke
faa nogen Bod af den, der gjorde det og forsvarede sit. Alle skulle
passe paa, at Skydsen kommer betimeligt til det Sted, hvor vi selv be
finde os, og farer nogen for tidligt bort, da er det som om Skydsen var
ugjort. Naar vi medgive nogen Ridestydsbrev til at fare i vort nød
vendige Grende, da stulle vi navne i Brevet, hvormange Heste samme
Mand stal have. Ten Skyds stulle Bønderne staffe efter levnet, og
ikke altid een og samme Bonde; men vi stulle ftrge for, at det saa sjel
den som muligt bchsves" Vi see af disse Bestemmelser, baade
l) Den 22de Marts havde han fra Hamar tilstrevet den engelske Konge, se
ovMf. S. 201.
") Rb. af 1297, Art 8.
s) Rb. af 1293, Art. 9. Ordet lnnti-, som paa den Tid brugtes, var laant
fm det Tydsse; det betegner egentlig „Fodgænger", gotisk s» Angl. lode
(Omlyd af l«s>)> og deraf kommer saavel det fransie i’»nl«B«in, somit,s«,ntei’iy;
men det brugtes hos os mest om fornemme Mcends Sendebud l.se Viftop
Haakons Brev i Munchs og Ungers Oldn. Lcrseb. S. 130). Da saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
