Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
4290—1299. Hertug Haakons Retterbsder. Skydsvcrsenet.
ved at meddele en Mand Nidestydsbrev kunde skaffe ham fri Befordring,
maatte det og staa i hans Magt at befale Venderne at stydse en
Mand efter en vis Tart; dette maatte endog, nåar den Skik, at udstede
Ridestydsbreve, blev alt for almindelig, forekomme de Skydspligtige som
en Lettelse og Velgjerning. Saaledes var ogsaa Forholdet, da den
ferste Skydsanordning med bestemte Tarter efter Vejlcrngden blev given;
men dette stede dog ikke forend saa langt nede i Tiden, som Begyndel
sen af det 17de Aarhundrede, og paa Grund af Misbrug, liig dem,
over hvilke der klagedes paa Hertug Haakons Tid, men af langt sterre
Udstrækning, eftersom tilsidst hver eneste Adelsmand, nu indtagende
samme Stilling, som fordum den haandgangne Mand, fordrede Fri
styds ’). Ter findes ingen Bestemmelser om Skydsvcrsenet udgivne af
Kong Erik selv, svarende til dem. Hertug Haakon udgav for Oplan
dene. Men Aarsagen dertil er vistnok den, at Landrejser endnu saa
godt- som alene vare brugelige paa Ostlandet, og ncrrmest paa Op
landene, medens derimod de fleste Rejser vestenfjelds og nordenfjelds
stede til Vands, og de, der efter sin Stilling kunde have kravet Ride
styds, om der havde vcrret Tale om en saadan, her altid rejste paa eget
Fartej, og med egne Folk").
Med Hensyn til Segsmaal og Nettens Bestyrelse overhoved gjen
tog Hertugen for det fsrste i begge Netterbeder det allerede i Loven
givne Forbud mod at Sysselmand eller andre Rettens Bestyrere i Til
falde af privat Retskrcrnkrlse inddrev Kongens (Hertugens) Sekt, forend
den Forncrrmede havde faaet sin Bod Altsaa maa den Praxis have
indsneget sig, at Kongesekten oppebåres uden Hensyn til om Forbryde
rens Ejendom var saa übetydelig, at den Forncrrmede intet fik. End
videre forbedes det Sysselmcrndene eller Lecnsmcrndene at tilstede nogen
somhelst lovligen indstevnet Mand at sidde hjemme, saa at Sagsegeren
derved hindredes fra at faa sin. Ret Tet maa altsaa vcrre blevet
almindeligt, at de tilstode fornemmere Mcrnd saadanne Begunstigelser,
maastee endog ifelge Bestikkelse, thi i Retterboden for Hedemarken og
l) Se Christian IV Forordning om. Fordringskab udi Norge, dateret Vergen
Iste Aug. 1622 (Origin, i norske Rigsarchiv).
’) Der skal nedenfor blive handlet om de saakaldte Taverneshuse eller Verts
hust, som Kongen og Hertugen oprettede. At Beliggenheden af disse maatte
have Indflydelse paa eller ogsaa rette sig efter Skydsstcitionernes Plads,
synes uomtvisteligt. Hvad Rb. og Diplomer for Resten ikke oplyse, er hvor
vidt Biskopperne, eller i det mindste Grkebiskoppen, havde Ret til, ligesom
Kongen og Hertugen, at udstede Ridestydsbrev.
’) Rb. af 1293, Art, 1, Rb. af 1297, Art. 13. Jfr. Landsl. !V. 20.
*) Rb, af 1293, Art. 2, Rb. af 1297, Art. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
