Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Erik Magnussen.
hvorledes Kongens og Biskoppernes crldgamle Rettighed til at opkrceve
Skydsheste hos Venderne for sig og sit Fslge paa sine Rejser om i
Landet allerede forlængst udstraktes derhen, at han (og i ncrrvcrrende
Tilfalde Hertugen) ogsaa kunde fordre Skuds tilvejebragt for de Mcrnd’,
han sendte i sit Erende, om han selv sad hjemme, og hvorledes endog
store Misbrug havde indsneget- sig med Hensyn til Maaden, hvorpaa
denne Rettighed gjordes gjeldende. 2)et er tydeligt, at ogsaa Übe
rettigede fordrede at nyde godt deraf, enten ved at foregive at de
rejste i Kongens eller Hertugens Erende, eller simpelt hen fordi de
stode i Kongens, Biskoppens eller fornemme Kongsmcrnds Tjeneste,
og at de endog ofte med Magt tog de Heste, de brhovede. Sandsyn
ligviis fordrede da ogsaa alle de haandgangne Mcend, hvad- enten de
rejste i offentligt Grende eller itte, Fristy’ds alene fordi de Horte til
Kongens Hird; og det er ligeledes at formode, at Biskoppernes Mcend
og Tjenere fordrede det samme. End videre kan det sijsnnes, at der
ingen ordentlig Fordeling af Byrden sandt Sted, men at een og den
samme Bonde den ene Gang efter den anden maatte skaffe Heste, vistnok
fordi hans Gaard laa belejligere til ved Landevejen, medens andre, der
boede afsides, ganske forstaanedes. Paa alt dette Uvcrsen, der formo
dentlig iscrr havde indsneget sig under Formynderregjeringen, ftgte nu
Hertugen ved de her meddeelte Befalinger at raade Vod: han indskræn
kede Rettigheden udtrykkeligt til sig selv, Biskopperne, og dem, han
sendte i sit Elende, hvilke sidste, som man seer, til deres Legitimation
skulde medbringe et aabent Brev, hvori Antallet af de Heste, ’ de kunde
fordre, udtrykkeligt var angivet; derhos ssrgede han for, at Byrden
blev ligeligen fordeelt, hvilket neppe kunde stee paa anden Maade, end
at enten Bsnderne sig selv imellem, eller Sysselmandene ved Hjelp af
deres Lrnsmcrnd fik bragt etslags Regulativ istand, hvorved det bestem
tes deels i hvilken Orden alle Bsnderne i en vis Kreds skulde stydse,
deels hvor de skulde fremmode med sine Heste og hvor langt disse skulde
benyttes. Dette Maatte igjen medfsre Fastsættelsen af bestemte Stationer
eller Skydsstifter; saaledes see vi her den fsrsteßegyndelse til det endnu
i Norge herskende Skydsvwsen, der i sin Oprindelse ene og alene hvi
ler paa Kongens crldgamle Ret til at fordre Frisinds af Venderne paa
sine Rejser. Naar det fsrste var stiltiende vedtaget, som vi see det al
lerede var fsr Kong Eriks og Hertug Haakons Tid, at Kongen kunde
fordre Fristyds ogsaa for enhver, der rejste i hans Grende, og saaledes
„Fanter", som det af Rb. stes, vare fremmede og ilde lidte i Bygderne, ttev
Ordet omsider i Norge en Bencrvnelse paa Landstrygere. I Fjeldegnene
bruges det dog mere i Betydningen af en fremmed Mand, der ej herer til
Bondestanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
