Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
4295. Kong Grik i Bergen. Rettebsder. Taverneshuse.
have gjeldt de i Bergen bosatte Tydstere, der gjorde fcelles Sag med
deres Landsmcrno Handelsfactorerne, og til hvem det oven omtalte For
bud mod at „tage Sammenhold eller digte sig Love eller Scrtninger"
maastee ncermest sigter; imidlertid er det tydeligt nok, at ogsaa Indftdde
maa have gjort sig skyldige i noget lignende, eller at overhoved den i
de tydfle Handelsrepubliker herskende Associationsaand ogsaa har udbredt
sig til Byens egne Bsrn, og vakt oppositionelle Tendenser hos dem,
som hidtil ikke i lang Tid havde vceret sporede. Thi Kongen retter sit
Forbud baade mod indmlandste og udenlandske, og ophcrver ej alene
alle Gilder undtagen Maria’s, Nikolas’s og letmunds, men forbyder
endog, som vi have seet, alle Samdrikkelag af Smede, Gnglandsfarere,
Arbejdsfolk, ja endog Arbejdskvinder. , Hertil kommer og hans Forbud
mod at nogen, med Undtagelse af Gjaldkeren, dennes Fuldmægtige eller
Tjenere, bar Vaaben i Kjsbstaden, og hans Bud til Raadsmcendene, at
de skulde lcegge mere Vind paa at rsgte Folks Sager og Stadens Ret
end hidtil. Gnd videre seer man, at Gejstlige og haandgangne Mcrnd i
Byerne fremdeles vilde unddrage sig fra at yde ordentlig Leding, paaberaa
bende sig deres Fritagelse for visse Nev. - Forordningen bestemte ud
trykkeligt, at saavel gejstlige som haandgangne Mcrnd skulde gjsre Leding
af sine Gaarde som andre, saa snart Leding blev fordret, ellers skulde
dec tilbsrlige Antal Folk af deres Gaard tilsiges under Femtestevne, og
den, som sad denne Stevne overhsrig, bsde 5 Mkr. ’). Denne For
ordning indeholder endog et formeligt Forbud mod den Udvidelse, som
Byen siden efter har faaet derved at der byggedes Huse over paa
Stranden, hvor Byens nuvcrrende Hovedgade, Strandgaden, og bedste
Deel er. „Vi forbyde", heder det, „nogen som helst at bygge Huse over
paa Stranden eller andensteds i vor Ålmenning, uden at vi selv have
meddeelt Tilladelse dertil i vort Brev, og han for ovrigt svarer stige
Præstationer deraf, som Vjarksretten (Byloven) fordrer. Alle de, som
have Huse over paa Stranden uden fremvise vort Brev derfor,
stulle ransages, hvorledes de ere komne dertil; de som da bevise sin lov
lige Adkomst, stulle saa Brev af os derpaa, men de svrige stulle miste
Huset. Hvo som bortgiver eller selger eller har bortgivet vore Almen
ninger over paa Stranden eller andensteds, og saaledes vil unddrage os
vor fcrdrene Ejendom, ham kalde vi en sand Landraademand mod os" 2).
Vi erfare heraf, baade at man paa denne Tid havde begyndt at bebygge
Stranden med Privathuse, og at der maa have vceret egenmægtige
Mcrnd blandt Kongens Omgivelser, der havde tilladt sig den Net, ham
’) Rb. af 9de Marts 1295, Art. 1.
2) Sammesteds, Art. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
