Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Erik Magnusftn.
uadspurgt, at uddele Byggetomter der. Vi fole os her saa meget mere
fristede til at gjette paa Hr. Audun Huglriksssn, som netop en Gaard,
kaldet Audunargaarden, og neppe tilhsrende nogen anden end ha-m, laa
paa Stranden ’). Imidlertid kan det itte have vcrret ham, over hvem
hine Udtryk udtalte Dadel, thi dertil var han selv for mcrgtig og
hsjt staaende, og sandsynligviis var det vel endog ham, efter hvis Raad
Kongen udgav Nrtterboden; men der" maa have virret andre, hvo det nu
kan have vieret, der i delte Stykke tiltoge sig for stor Myndighed, og
der sigtes vel og for en Deel til hvad enkelte af Negjeringsherrerne i
Kongens Mindreårighed utilborligt kunne have tilladt sig. Formodent
lig var det iscer fornemmere Folk, der i Begyndelsen bosatte sig paa
Stranden, for her, i Klostrenes Ncorhed, at have stsrre Ro og Plads,
end i den trange, af et travlt Handelslivs Larm opfyldte, celdre Deel af
Byen, og det er endog hsjst sandsynligt at de have anmodet Kongen om
at hindre en alt for tatt Bebyggelse af deres Naboskab. Saaledes er
fare vi, at ogsaa Grkebistoppen havde en Gaard paa Stranden, og end
videre omtales andre betydelige, her beliggende Gaarde
En almernnyttig Foranstaltning for det hele Rige, som Kongen
gjorde i Forening med sin Broder Hertugen, men som maastee allerede
skyldes Formynder-Regjeringen, var Oprettelsen af Gjestgiverhuse, eller,
som de da kaldtes, Taverneshuse "). Der havde, heder det, ideligen
vcrret klaget for Kongen og Hertugen over at de, der rejste i sine For
retninger gjenPM Landet, hverken kunde saa Mad eller Drikke eller Heste
foder kjsbt; hvorfor de begge med Erkebistoppens, Biskoppernes og de
bedste Mcrnds Raad og Samtykke bestemte, at der overalt i Landet skulde
vcere Taverneshuse paa hver hele eller halve Dagsrejse, hvor man kunde
faa det nsdvendige kjobt.. Foranstaltningen kom dog ikke ret i Gang
fsrend efterat Hertug Haakon var bleven Konge, og udgav en ny For
ordning om denne Sag, hvorved han tillige gav Gjestgiverne visse Pri
vilegier, som de maastee endnu Ae havde faaet ved den fsrste Anordning.
») Dipl. Nuiv. !I. 133.
) Dip!. ?iorv. 11. 137, 165.
"I Nurges gl. Love 111. No. 55. Da det her heder at Bestemmelsen siede med’
Hertugens, Erkebistoppens, Biskoppernes og de bedste Mcrnds Raad, maa den
altsaa have vcrret vedtagen paa et Nigsmgde; men et saadant vides ej at
have vcrret holdt siden Sommeren 1281 (se ovf. S. 32, 33). Vi erfare
imidlertid, som det nedenfor vil sees, at Kongen i 129? var paa Frostathing,
og gav mange „Statuter" med Erkebiskop lorund. Maastee her holdtes et
sterre Msde, men da var i det mindste ikke Hertugen tilstede. Eller og maa
man antage, at Forordningen er given paa et Krigstog, da Biskopper og
fornemme Mcend vare tilstede, s. Er. paa Ekerperne t Juni 1289 eller ftr
Udfarten t 1295.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
