Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
4291—1292. Erkebiskop lerund og Domcapitleti Nidaros.
Eilif Arnesssn, lon Glg medens Grkebisioppen derimod vistnok af
mange kun betragtedes som en forfængelig Nar, der kun skyldte et Lyk
ketref, ikke egne Fortjenester, sin Ophsjelse. Hans Forhold i den is
landske Kirkesag viser ham som meget vaklende og usikker, ja ikke engang
som ganske redelig. Vi vide dog ikke, hvad der egentlig ide fsrste Par
Uar forefaldt mellem ham og Chorsbrsdrene ; sandsynligvis fsrtes Stri
den endnu nogenledes i Stilhed, og Kongen fik derfor endnu ikke An
ledning til umiddelbart at blande sig deri. Under disse Omstændigheder
kom vistnok en Opfordring fra Pave Nikolaus om at tage Korset for
under den engelfle Konges Anfsrsel at drage til det hellige Land, og
frelse det fra de Vantroende, der nys havde erobret Akre, den sidste’
christne Besiddelse, hsjst übelejlig. Paven tilsagde ved Bulle fra Orvieto
af Iste August 1291 alle dem, der deeltoge i Toget, visse Indulgenser
og ved Skrivelse af 25de September bod han Grkebistopperne i Norden
hver at sammenkalde alle Prcelater i sin Provins, scekulcere og regulcere,
til et Concilium hver for at raadsiaa om, hvorledes Sagen bedst kunne
fremmes, og siden sende Deputerede til Paven med Beretning om hvad
man havde besluttet Erkebiskop Isrund holdt virkelig et saadant
Provincial-Concilium i 1292 (Tiden paa Aaret angives ikke nsjagtigt),
’) Sighvat Vigfusson Lande er allerede oftere omtalt. Han maa paa denne
Tid have vceret temmelig gammel, da han allerede i 1268 ncevnes som Chors
broder, rigtignok den yngste (Nip!. Norv. 111. 11). Audun Thorbergsson
Raud, Prest til Throndenes, er ligeledes oftere ncevnt; han blev siden, som
vi ville see, Vifiop paa Hole, og var en meget storsindet Mand, af ophojet
Tcenkemaade. Gilif, kaldet korte, blev lorunds Eftermand paa Erkestolen og
viste sig her fra en saare hcederlig Side. lon Gudmundsftn, kaldet Glg,
var, som det synes, den stridbarefte og trcettekjcereste af Chorsbrodrene, hvil
ken Grkebisioppen ogsaa iscer lod til at have lagt for Had. Han havde tid
ligere vceret med Sighvat og Audun ved Curien for at overbringe Gindride
Efterretningen om hans Valg til Erkebiskop (S. 59), og hvis han vcegrede
sig ved at modtage det, at foreslå« en anden. Dette blev, som vi have seet,
lorund, og derfor betragtede vel endog Sighvat, Audun og lon denne som
en, der siyldte dem sin Ophojelse, og folgelig de storste Forpligtelser. Under
sit Ophold ved Curien synes lon at have vundet megen Anseelse og at have
knyttet mcegtige Forbindelser.
2) Celses Vullarium S. 95.
’) Man har vistnok kun det til Grkebisioppen af Upsala afgaaede Brev (Lilje
grens vipl. 11. 1052), men afden blotte Omstændighed, at et Concilium blev>
afholdt i Norge 1292, sees det noksom, at en ligelydende Skrivelse ogsaa maa
have vceret afgaaet derhen. Paven havde foreskrevet atConciliet, om muligt,
siulde holdes saa tidligt, at de Deputerede kunde vcere i Nom ved Kyndel
messetider, dog ytrede han selv Tvivl om at det lod sig gjore saa snart, og
anmodede derfor Grkebisioppen om i alle Fald at holde det saa tidligt som
muligt. I Norge holdtes det neppe forend om Vaaren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>