Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Erik Magnussen.
og flere synes ogsaa virkelig at have taget Korset. I det mindste var
dette Tilfaldet paa Island, hvortil Biskop lorund af Hole, der havde
deeltaget i Modet, bragte den pavelige Opfordrings-Skrivelse, saaledes som
ovenfor berettet; og ligeledes have vi seet at Hertug Haakons Klerk,
Gabriel Jonsson, der har strevet mange af hans Breve, mellem 1289
og 1292 besluttede sig- til at vende tilbage til sit Fcedreland, England,
for at gaa med Kong Edward til Palcrstina ’). Men vi have ligeledes
omtalt, at det flet ikke var Kong Edwards alvorlige Hensigt, at drage
afsted, og saaledes kom der intet ud af det Hele.
Da Erkebiskop lorund, som for sit Valg til Biskop havde vceret
en temmelig übemerket Chorsbroder i Hamar, neppe kunde maale sig med
sit Capitels fornemste Medlemmer, som Sighvat, Audun og lon Elg, i
Kundskaber, Talenter og Forretningsdygtighed, og desuden vistnok sav
nede de indflydelsesrige Forbindelser i Rom, som hine havde haft An
ledning til at skaffe sig ved Curien, maatte han, for at kunne kue dem
ad Lovens Vej, skaffe sig dygtige og lovkyndige Hjelpere. En saadan
fik han forst og fremst i den flamske Gejstlige Johannes, (Jon Flam
ing), der lamge havde studeret i Paris og Orleans, og var, som det
heder, en saa dygtig Jurist (det vil sige Eanonist), at hans Lige ikke
fandtes i Norge Rigtignok var han ikke det norske Sprog ret
mcrgtig, men denne Mangel blev dog nogenledes afhjulpen, da den for
hen omtalte islandske Prest Laurentius Kalfsson siden efter traadte i
Grkebistoppens Tjeneste. Laurentius var, som vi have seet, om Hosten
1294 kommen over fra Island med Hr. Peter af Gid; ’han havde til
bragt Vintren i Bergen, og der endog tiltrukket sig Kongens Opmerk
somhed ved sin Dygtighed iat concipere og stride Latin. Anledningen der
til var den, at Laurentius’s Ven og Beskytter, Hr. Peter af Eid, vilde
frie til en fornem Dame oster i Viken, der var beflcrgtet med Kongen,
og til den Ende udbad sig et Anbefalingsbrev fra denne; Kongen svarede
at naar Peter selv vilde besorge Skrivelsen opsat, saa skulde han gjerne
slette sit Indsegl (formodentlig Secretet) derfor, og Peter henvendte sig
nu til Laurentius, der strax strev Brevet, og det paa Latin, saa siirligt,
baade fra Indholdets og Formens Side, at Kongen, da Peter bragte
’) Se ovenfor S, 201. Gabriel Klerf har skrevet Hertugens Gavebrev til
Vidar Gjest og Andres Gjest af 22de Nai 1289 og 2?de Mai 1290; Kon«
gens og og Hertugens Brev til Kampens Borgere af 31te Juli 1289 (s. o.
S. 160), Hertugens Besiyttelsesbrev for Stavangers Chorsbredre af 12te
Mai 1292, og et andet Vestyttelsesbrev, Hertugen den Bde luU 1292 udstedte
for en Vonde i Gudbrandsdalen, Bjsrn Gysteinsftn (Ilipl. Uorv. Hl. 33).
Han firev en udmerket siirlig Haand, og Sproget er saa reent, som om han
havde vceret en ftd Nordmand.
’) Laurentius Saga Cap. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
