Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
4297. Forliget til Tuterp.
thi saa meget er vist, at saadanne Forhandlinger nu meget ivrigt maa
have vcrret drevne, thi umiddelbart efter Thinget, eller maastee endog
ftrend det var sluttet, den 23de Juni, kom der virkelig, under Kongens
Megling, i det nærliggende Tuters Kloster, et Forliig i Stand mellem
Grkebistoppen og Chorsbrsdrene, som altfta maa have ladet sig overtale
til at nsjes med den mindelige Afgjsrelses-Maade. Forliigsdocumentet,
der egentlig kaldes en noermere Forklaring af det forrige Sommer sluttede
midlertidige Forliig ’), blev indgaaet i Overvar af Kongen, Hr. Bjarne
Grlingsssn, Hr. lon Ragnvaldsssn og Cantsleren, og beseglet, foruden
af disse, ogsaa af Grkebistoppen og Capitlet, samt udstedt i tre ligely
dende Gjenparter, til Kongen, Grkebistoppen og Capitlet. De Bestem
melser, det indeholdt? og som naturligviis netop maa have vedrsrt
Stridsemnerne, der saaledes aller bedst heraf erfares, vare fslgende : 1)
Chorsbrsdrene stulde vise Grkebistoppen den skyldige Wrbsdighed og
Lydighed, og han rgjen vcere dem en mild Fader og behandle dem hæ
derligt. 2) Chorsbrsdrene skulde tages paa Raad med i Udvælgelsen af Bi
stopper til Island, Grsnland, Fcerserne og Syderoerne 2), samt ved Be
kræftelsen af de andre Vistoppers, Abbeders, Abbedissers og Priorers Valg.
3) Deres Raad og Samtykke udfordredes til Bestyrelsen af alle Kirker
i Byen, Prcebender og Beneficier i ChrisMrken, Vejtstekirker paa Lan
det, og Beneficier uden Sogn ; ligeledes til Afscettelse af de dertil en
gang beskikkede Mcend, men alle andre Kirker paa Landet kunde Grkebi
stoppen bortgive uden deres Samtykke. 4) Al lurisdiction skulde Grke
bistoppen have og udsve med Chorsbrsdrenes Raad, men ej interdicere
eller bannscette nogen Lceg eller Lcerd, mar dette kunde vcekke Uro og
Opsigt, eller overhoved foretage sig noget vigtigere Skridt af dette
Slags, uden deres Samtykke. 5) Med deres Raad og Samtykke skulde
Grkebistoppen bestikke Skolemester, Sacristan, Skatmester til at modtage
Ofret til St. Olaf m. m., Vicarier og Diaconer. 6) Kirkens Gods
og Liggendefce, Vordstel, Guld, Klenodier og Offer stulle modtages og
forvares med Gapitlets Vidende og Samtykke, og en eller to af dem
have Nsglerne dertil. Af alt hvad der testamenteredes til Nidaros Kirke
skulde Grkebistoppen have det halve og Chorsbrsdrene det halve, undta
gen hvad der stjenkedes Kirken til Vedligeholdelse og Chorsbrsdrene til
Aartidehold, eller til Kirkegaarden ; men Eldre Gaver -af Konger, Erke
bistopper og andre for deres Aartio, skulde stiftes efter gammel Skik
’) Mpl. Uurv. 111. 39.
’) Dette er ikke ganske rigtigt, og viser tun at Capitlet i Nidaros har gjort
overdrevne Fordringer paa Ret til at bescette visse Visiopsstole. Thi Syder
eerne havde siden Biskop Simons Tid (s. o. IV. i. S. 61) havt et eget Dom.
capltel, hvilket altsaa Valgretten tilkom.
20"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
