Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Erik Magnusson.
mellem Chorsbrsdrene, Bypresterne og Skoleklerkerne. 8) Tilladelse til
at begraves paa Kirkegaarden skulde fsrst ssges hos Grkebistoppen, naar
han var indenbys, og derncest af ChorsbrFdrene ; men naar han var
borte, var Chorsbrsdrenes Tilladelse nok; men i selve Kirken maatte
ingen begraves uden med begges Samtykke. 9) Enhver Chorsbroder
skulde have 1 Mk. brcendt og et Pund Vox hvert Aar, og skulde den,
der forvalter Ofret og Kirkegodset, promte udbetale dem dette hver 11te
August, eller i det mindste inden 9de September i det aller seneste.
Denne Indtcegt for det allerede forlsbne Aar skulde strar betales dem;
og for deres Afsavn deraf i al den Tid, siden Grkebistoppen tiltraadte
sit Embede, samt hvad de ellers kunde fordre af Grkebistoppen, gav
denne til deres Commune Kirken paa Stein (Bynessets Kirke) med al
den erkebistoppelige Indtcegt, han plejede at faa fra Sognet, og hele den
Lod, der tilfaldt Presten, hvorhos de med Grkebistoppens Samtykke
kunde bestikke en af sin egen Midte eller hvilken fbm helst anden til at
beklcede Preste-Embedet der ; dog med Forbehold af den Rettighed, Gr
kebistoppen ved sin aarlige Visitats plejede at faa. Derhos gav han
dem ogsaa sin Halvdeel af Olafskirken, saa at de nu havde en heel, med
fuld Presteindtcegt, dog saaledes, at de skulde holde Vicarier der saa
mange Dage som sædvanligt; paa samme Maade skulde de og have
Haugs Kirke (i Verdalen). 10) Skatmesteren skulde aflcegge Regnstab
for Grkebistoppen og Chorsbrsdrene hvert Aar, og Brev udstedes der
om, som skulde ligge under begge Parters Varetcegt. 11) Med de
Kirker og andre Beneficier, som Grkebistoppen paa egen Haand eller
Chorsbrodrene paa egen Haand havde bortgivet, skulde det saaledes have
sit Forblivende det fsrste Aar, men med de Beneficier, der fra nu af
bleve ledige, skulde der forholdes som oven meldt. 12) Dette Over-For
liig skulde staa übrsdeligt i Erkebiskop Isrunds Dage, dog uden Skaar
ide Sedvaner og Rettigheder, som en af Parterne eller begge kunne ville
underkaste sin Dommers Prsvelse.
Vi ville i det Fslgende snart see, at Forliget, trods Slutnings-
Artiklen, dog ikke blev übrydeligt, og at kun efter faa Aars Forlsb
Tvisten blussede op igjen med stsrre Heftighed end fsr. Sandsynligviis
har vel og neppe nogen af Parterne selv nceret noget Haab eller oprig
tigt Onste om at Forliget skulde beståa, og hvis nogen virkelig har
smigret sig med et saadant Haab, var det vistnok alene Kongen. Men
saa meget havde dog denne opnaaet, at Grkebistoppen nu ganste havde
kastet sig i Kongemagtens Arme, og et tydeligt og forbaufende Beviis
fik man derpaa, da Kongen, sandsynligviis ved dette samme Frostathing,
gjorde Grkebistoppen til sin Jarl ’), og denne som saadan svoor ham
’) Se de lsl. Annaler ved «97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
