Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
1297, Grkebissop lerunb übncevnt til Kongens Jarl.
Trostabseed, ja fik endog Vejtsler eller Forleninger af ham. T>e noer
mere Omstændigheder ved denne i Norges hele Historie enestaaende Til
dragelse kjendes desverre ikke ; man seer kun af et senere Brev, at Kon
gen „ved nogle as sine Raadgiveres Tilskyndelse" havde faaet Grkebi
stoppen til at asla’gge sig — det vil sige at erklcere sig
for Kongens haandgangne Mand —-, uden Pavens Vidende og Sam
tykke, og at der fra begge Sider desangaaende udstedtes aabne Breve,
beseglede, det ene med Kongens, det andet med Erkebistoppens og ka
pitlets Segl angaaende visse Rettigheder, der med larletitlen tiloeeltes
Grkebistoppen til Gjengjeld for at han gik Kongen til Håande Man
erfarer tillige af et aabent Brev, som Kong Grik det folgende Aar ud
stedte fra Bergen den November, til Bedste for Chorsbrodrene i
Nidaros, der herved fik fuld Domsret over 6 af Communens daglige
Svenne, tilligemed den deraf faldende Sagore undtagen for Manddrab
og andre Übodemaal, at Grkebistoppen virkelig havde faaet et /eu-
d. e. Leen eller Vejtsler ; ganske med den Jurisdiktion og Ret
til at tage Sagore, som efter Hirdstraa (se ovf. IV. 1 S. 546) tilkom
Jarlen, thi det heder, hvor Chorsbrodrenes Sekt og Sagefaldsret om
tales „dog den Frelse übestaaren, som vi have givet Hr. Grkebistoppen,
og tilhorer hans „leu6um" 2). Skade, at vi ikke vide, hvor dette
tsucium laa; man synes alene as de mulige Sammenstod med Capitlets
Net, som Brevet antyder, at maatte flutte, at det har voeret etsteds i
det Throndhjemste. For Resten sees af den Omstændighed, at Chors
brodrene beseglede det Brev, der oprettedes, da Grkebistoppen fik larle
litel, at de maa have givet sit Samtykke dertil, om end nodtvunget.
Da Hr. Audun Hugleiksson ikke var med at besegle Forliget, og saale
des sandsynligviis ej fulgte Kongen til Nidaros, maa man fornemmelig
gjette paa at Bjarne Grlingsson, maastee ogsaa Cantfleren, have faaet dette
bragt i Stand, i det Haab derved at styrke Kongens Magt og svække
Erkebistoppens; muligviis var det Hele endog allerede aftalt, da Erkebi
skop lorund om Vaaren var hos Kongen sammen med Biskop Arne.
Men hvor meget Kongemagten vel end ojeblittelig kunde vinde ved dette
Skridt, var det dog neppe vel betcenkt, thi havde denne Tingenes Orden
varet loenge ved, vilde man vistnok i Norge have sporet de samme sor
gelige Folger af gejstlig og verdslig Myndigheds Combination, som an
densteds. Man har imidlertid her et jojnefaldende Beviis paa lorunds
egen Uklogflab og Forfængelighed. Besynderligt er det for Resten, at
vi ikke i det folgende finde dette Forhold saa meget omtalt, som man
’) Kong Haakons Brev af 13de lan. 1310, vipl. iVorv. I. 125.
2) vip,. Nui-v. I. 89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
