Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Haakon Magnussen.
derhen fra Stavanger som Sysselmand ’). I Bergen vedblev ogsaa
Enkedronningen Isabella at bo, men som det synes meget indgetogent,
under Biskoppens scerdeles Beskyttelse Da Kongen ikke’ kunde flytte
hele Apostelkirken med dens Personale til Oslo, ssgte han, allerede umid
delbart ved sin Tronbestigelse, at scrtte sin nys stiftede Capelgejstlighed
ved Mariekirken i Oslo i rn ncesten lige saa glimrende Stilling med
Hensyn til Indtcrgter og Anseelse. Paa selve Kroningsdagen gav han
den saaledes betydelige Gaver, navnlig hele Ledingen af to Skibreder paa
Follo, med det bestemte Forbehold, at hverken han selv eller hans Efter
mand skulde kunne tage denne Gave tilbage. Aaret efter, paa det Tog
til Danmark, hvorom nedenfor stal handles, stadfestede han denne Gave,
og bestemte nsjagtigt Udstrækningen af de dem i Oslo stjenkede Tomter,
saaledes at deres Gaard grcendsede , umiddelbart op til, og kom til at staa
i den nsjefte Forbindelse med Kongsgaarden Han stjenkede dem lige
ledes nogle Tomter, som han for havde givet Hr. Bjarne (formodentlig
Hr. Bjarne Lodinsssn) og Hr. Scebjsrn Helgesssn, men som vare
faldne tilbage til Kronen, fordi de ikke havde bebygget dem inden den rette
Frist. For disse Tomter skulde de vcere fri for Leding og al Slags Told,
Skat og Skyld undtagen Thegngilde og Alejemaal. En af Kongen til
forordnet Lcegmand, rimeligviis Sysselmanden, skulde paa deres Anmod
ning vcere forpligtet til at straffe deres Svenne og Tjenestemand, der
dagligen vare paa deres Kost, hvad enten de forsaa sig inden- eller uden
for deres Gaard, undtagen i Kongens egen Gaard, Skib eller Ncervce
relse. Det forstod sig af sig selv, at Chorsbrsdrene ogsaa skulde oppe
båre Sekten for alle deslige ikke undtagne Sager; det fremgaar ogsaa
af hvad Kongen endvidere bestemte, nemlig at hvis Udengaardsmcend, der
ej stode i deres Tjeneste, forbrsde sig paa de nys ncevnte Tomter saaledes
at de forfaldt i Sekt, skulde Chorsbrsdretie have hele Kongedømmets
Ret, undtagen hvis det var steet i Kongens egen Ncervcerelse. End
videre overdrog Kongen dem en Mslle med tilhsrende Lytte, samt nogle
l) Hr. Basse ncevnes endnu som Befalingsmand i Stavanger i Brev af?de
April 1299 (vipl. Mrv. 11. 48); men’i October 4301 finde vi ham i Ber
gen, see Kongens foromtalte Brev til Eilif Skodra, saavel som Vidnesbrevet
af 18de September 1309 (Mpl, Unrv. l. 122) hvor der tales om en Ged,
aflagt for nogle Aar tilbage for Vistop Narve, Hr. Basse Guthormsftn, „der
da var Sysselmand i Bergen", o. fi.; Narve dpde 16de Oct. 1304.
2) Ved Brev af 25de Marts 1324 overlod Biskop Audfinn i Bergen Dronning
Isabella for Livstid en Visiopsstolen tilhørende Gaard ved Siden af Biskops
gaarden, tildeels af Steen, „formedelst den mangfoldige Godvilje og mange
Velgjerninger, hun havde vtist hans Formcend, Bergens Biskopper, og iscer
ham", vipl. llorv. 11. 152.
’) Nemlig Brev, dateret Werperne den 22de Juni 1300, vipl. Rorv. I. 92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
