Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
4299. Marlekirkens Gejstlige begunstiges. Kongens Raab.
Soboder. Fremdeles tog han Kirken, Kirkegaarden, deres Tomter,
dem selv samlede og enkeltviis, deres Svenne og deres Tjenestemand
samt alt hvad de ejede og ejendes maatte vorde, under Guds og Kon
gedommets Bestyttelse i alt hvad Ret var. Hvis nogen drcebte eller
saarede en anden i Mariekirken eller paa Kirkegaarden, skulde han have
forbrudt Liv og Lemmer, Gods og Fred, som om det var steet i Kon
gens eget Paasyn, og hans Losore skulde anvendes til Kirkens Vedlige
holdelse’), saaledes som Kongen fandt det tjeMgst. Hvis nogen forgreb
sig paa selve de Gejstlige, „som der tjente Gud og Kongedommet", da
stulde det Thegngilde eller de Boder som derfor udrededes, tilfalde Kir
ken til Vedligeholdelse, medens Kongen forbeholdt sig at raade for Fred
kjob og Landsvist ; Losoret stulde og tilfalde Kirken, hvis Sagen blev
Übodemaal. Kirken stulde have tre Mcend ledige for Redninger og
allestags Ledingsferder, hvad enten de vare kongelige haandgangne Mcend
eller indenlandske eller udenlandske Kjobmcend. Deres Provst eller For
mand stulde have Lendermands Ret eller Rang med alle dertil horende
Udmerkelser, de Prester af dem, der havde Prcebender, stulde have Rid
ders Ret, Vicarier samt Diakoner Hirdmands, og Klerker Kjerte
svends. Saaledes fik da saavel Provsten som Prcebende-Presterne Herre-
Mel. Ved en streng Skrivelse blev det siden forbudt Alle og Enhver,
og navnlig de kongelige Ombudsmand, at hindre Mariekirken i Besid
delsen af de den tillagte Ejendomme. Indrommelsen af disse overordent
lige Begunstigelser, der endog synes at have overgaaet, hvad der hidtil
var blevet Apostelkirken i Bergen til Deel, og som staar i Forbindelse
med mere omfattende Planer til at stifte en egen kongelig Capelgejstlig
hed over hele Riget, hvorom der i det folgende vil blive handlet udfor
ligt, skyldes vistnok for en stor Deel Cantsteren, Magister Aake, der
selv, maastee ved Kongens Kroning, beskikkedes til Provst ved Marie
kirken 2).
Efter Kong Haakons Tronbestigelse finder man aller forst endeel gejst
lige og verdslige Herrer tilsammen bencevnte „Madet" ved Siden af
en myndig Konge. Under Formynder-Regjeringen havde man, som oven
for viist, kaldet de Herrer, der styrede tillige med Dronningen, Raadet,
og denne Bencevnelse havde ogsaa vedligeholdt sig om dem, der stode
ved hendes Side efter at Kongen havde naaet den legale Myndigheds
alder 3). Dog horer man i den sidste Deel af Kong Eriks Regjering
l) Der staar „U! uppFersgr", hvilket strengt taget betyder „til Opftrelse", men
sees at vcere det almindeligt vedtagne Udtryk paa „Vedligeholdelse", iscer hvor
betydelige Udvidelser behpvedes, saaledes som vistnok her var Tilfcrldet.
") worv. li. 83.
’) Se ovf. S. 105.
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
