Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Haakon Magnusson.
ikke noget „Raad" omtale, maaflee fordi denne Institution endnu ikke be
tragtedes som nsdvendig, maaflee og fordi Hr. Audun Hugleiksssn ikke
snstede at dele Raadgivermagten med nogen Anden. Men hos Kong
Haakon finde vi, som sagt, endeel gejstlige og verdslige Herrer kaldte
Herrerne af Raadet, og det ikke saaledes, at man kan henfsre denne
Benoevnelse til Hirdstraaens Udsagn, at Lendermcrndene i Kraft af deres
Titel vare Kongens „hsjeste Raadgivere" ; thi foruden Lendermcend og
Bistopper, der kunne kaldes selvskrevne Raadgivere, nwvnes og endeel
Riddere, der ikke kunde fordre en saadan Ret Altsaa maa dog blandt
Ridderne et vist Udvalg eller en formelig Udnævnelse til Raadsherre
(Rigsraad) have fundet Sted. Nu er det visselig noget paafaldende, at
en Konge, som Haakon, der sees at have vceret saa flinsyg paa sin Myn
dighed, skulde have villet sattte sig et Raad ved Siden. Men da man
tillige af alle hans Regjeringshandlinger seer, at han aldeles itte lod sig
binde ved nogen andens Mening, men handlede ganske efter Forgodtbe
findende, og saaledes i Ordets strengeste Forstand behandlede det saa
kaldte Raad kun som Raad, maa man antage at han ved at oprette det
alene har ssgt at efterligne hvad der allerede var Skik og Brug ide
ncermeste Lande, og at man har betragtet et saadant Raad som en til
Kronens Glands og Værdighed nsdvendig Institution; hvorhos det dog
vel ogsaa turde voere muligt, at han har beklcrdt de Raadsherrer, der
havde stadigt Ophold i Bergen, med en fieregen hsjere Myndighed til
at afgjsre Sager paa hans Vegne, som etslags Statholderflab Imid
lertid er det klart, at ved Siden af en svag Konge maatte et beflikket
Raad, sammensat af Landets Wperste, med Lethed kunne tilrive sig stsvW
Magt, end fra Begyndelsen af paatamkt. , Dette blev ogsaa omsider M
’) Se fornemmelig Anordningen om Kongeatven og Rigsstyrelsen af 9de Sept.
1302, hvor Kongen udtrykkeligt erklærer at have forandret Kongearven Med
Raad og Samtykke af Grkebtsioppen, de fire evrige Biskopper, Lendermcrn
dene Bjarne Grlingsftn, Ulfhedin Bjarnesson, Isak Gautesstn, lonlvarsftn,
Scrbjern Helgesftn, Hr. Aake Cantflcr, alt vort ovrige Raad, og alle andre
bedste Mssnd,. forsamlede hos os". (Norges gl. Love, M. S. 46). Omkring
1303 skriver end videre Presten paa Vossevangen og Peter paa Finnin til „alt
Kong Haakons Raad i Bergen", det vil sige alle de der vcerende Medlemmer
af Raadet; (Dipl, Uu,v. 11. 71). Den 10de og 12te April 1306 omtales li
geledes enkelte af Raadet i Bergen (vip!. Aorv. 11. 82 og 111. 64), nemlig
Hr. Bjarne Grlingsftn, Hr. Scebjsrn Helgesftn, Hr. Aake Cantfler, Hr.
Snare Nslaksftn, Hr. Erling Aamundesftn og Lagmandene Hr. Hauk og
Hr. Heming, af hvilke de sidste i det mindste ikke vare Baroner; og dette
var netop paa en Tid, da Kongen selv var i Bergen, da dette bersres i det
ft’dstnVvnte Brev. ’ - ’
«) Dette synes nemlig halv om halv at kunne sluttes af det nys omtalte Brev
. fra Presten paa Vossevangen og Peter paa Finnin til Raadet i Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
