Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Haakon Magnussen.
i Landet for at bekjendtgjsre Kongebudene paa-Thingene, erklcerede han
blandt andet mange gode Bonder utlcege, formodentlig fordi de havde
vceret med iat tilsidesatte Althinget. Herover udbrod almindelig Harme.
Paa Oddeyre-Thing og Hegranes-Thing styrtede Moengden endog ind
paa ham, for at mishandle ham eller slaa ham ihjel. Iscer saa det
farligt ud for ham paa Hegranes Thing; en heel Deel af de yngre,
uroligere Folk slog paa Skjoldene, og brod frem med Raab og Skrig ;
de vilde have drcebt Mm, hvis ikkeHr. Thord afMadrevalle.og andre af
Herrerne vare komne ham til Hjelp, og havde ladet holde Skjolde for ham.
Selv var han saa rcedd, at han, som det fortælles, Mevihste, hvor han
skulde gjsre af sig. Han rejste under Hr. Thords Beskyttelse fraThin
get, og begav sig til Dynhage i Hsrgaardal, hvor han efter Julen blev
syg og dode, maaffee af Folgerne af den Forstrcettelse, hvori han havde
vceret paa Thinget. Til Norge kom siden det Rygte at Islcendingerne
havde drcebt ham, og Kongen, som selv en Tid troede det, gav mange
Sag derfor, saa at de maatte frigjsre sig ved Ged Paa det fslgende
Althing (1306) enedes Bsnderne om bestemt at negte de mest overdrevne
af Kongens Fordringer, og der oprettedes desangaaende umiddelbart efter
Thingets Slutning i Skaalholt (20de Juli) et Document, kaldet „For
ening mellem de bedste Mcend og Almuen paa Island", hvor tillige
l) Begge disse Thing vare paa Nordlandet.
«) De isl. Annaler, ved 1305, Laurentius’s Saga, Cap. 17. Denne fortceller
en ret lejerlig Historie om en Bonde, ved Navn Berg Rindil, en stor Gal
ning, der havde vceret en as de ivrigste blandt Leskarlene til at trcenge frem
mod Alf paa Hegranes-Thing, Da Biskop lorund samme Aften sad til Bords
paa en Gaard i Ncerheden, kom Berg styrtende ind i Stuen, og kastede sig for
Biskoppens Fedder, sigende: „jeg overgiver mig i Guds’og eders Naade, Hr.
Biskop!" Paa Viskoppens Spsrgsmaal, hvad der var paa Ferde, svarede han:
„der er hcendt mig en ftrgelig Ulykke idag, jeg har drcebt Krok-Alf paa He
granes Thing!" „Hvorledes kom du til at saare Alf", spurgte Biskoppen.
„Jeg gjennemborede ham med et Sphd, Herre", svarede Berg, „og nu tilby
der jeg mig at underkaste mig den Skrift, I vil paalcegge mig". „Staa
du kun op, Berg", sagde Viskoppen; „du har nok seet Fejl, thi du har ikke
drcebt Krok-Alf, og han lever endnu; scet, dig ved Bordet og saa dig Mad,
thi jeg behpver ikke at vcere bange for at sidde til Bords med dig: du er in
gen Manddraber". „Veed da I det bedre end jeg selv", sagde Berg, „der
har hcendts mig endnu en Ulykke; jeg drcebte en-Mand til". „Ti du kun
stille", sagde Biskoppen, „og lyv ikke paa dig selv i din Dumhed; alle veed
nok at du ikke er nogen Helt, eller prøvet i Kamp og Strid; tvert imod, jeg
tror du er en stor Hare, naar det kommer an paa at vise Mod". Medens
Visioppen og Berg talede herom, kom der nogle ind, som havde vceret paa Thin
get, og fortalte at Alf var i Live, og vilde iFslge med Hr. Thord drage nord
over Heden, Men øjeblikkelig, da Berg saa, at der kom Fremmede ind, tog
han Benene fat, lsb til Kirken og gjemte sig i Choret, indtil Visioppen kom
og fik talet Mod og Fornuft i ham. Siden ansaa man Berg for endnu
dummere end ftr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
