- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
396

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

396 Haakon Magnussen.
meklenburgste Fyrste Nikolas af Werle, der uagtet han var gift med
Eriks Syster, havde grebet til Vaaben imod ham ; Nikolas var nemlig
Vitslavs DatterdattersM, Systerssn af Dronning Guphemia. Allerede
8 Aar forud, i 1294, have vi seet Vitsiav optroede som Megler mellem
de norske Fyrster og den danske Konge ’). Saaledes er det HM rime
ligt, at det var ham, der nu ogsaa indledede den fsrste Tilncermelse mel
lem det norske og det svenske Hof, maastee i Haab om, derved at til
vejebringe en varig Fred i hele Norden. Der aftaltes et Mode fom
skulde holdes den 29de September mellem begge Konger og deres yp
perste Mcend, blandt dem naturligviis Kong Byrges Broder Erik, ved
den saakaldte Solberge-Oos i Elven, lidt ovenfor det Sted, hvor det nu
værende Kongelf ligger’), og hvor tillige Fyrst Vitslav skulde vcere
tilstede, eller som han i det mindste siden overvar; et ikke utvetydigt Tegn
paa, at det var ham, der havde bragt det i Stand. Kong Byrge var
imidlertid bleven kronet i Ssderksping, ved hvilken Lejlighed hans Bro
der Erik synes at have faaet Hertugstitel, medens den yngre, Junker
Valdemar, fik Ridderflaget ").
Kong Haakon havde paa sin Side vcrret virksom for at bevirke en
saadan Forandring i Tronfslgeloven som den ovenfor antydede, uden
hvilken han neppe engang kunde vente, at hans spcede Datters Haand
vilde blive eftertragtet af nogen udenlandsk Fyrste. I Forbindelse der
med var han ogsaa betcenkt paa at faa fastsat Bestemmelser om, hvor
ledes der skulde’ forholdes med Rigsstyrelsen, i Tilfcelde af at Tron
arvingen var umyndig eller en Kvinde. Naar dette var bragt paa det
Rene, kunde han med nogenlunde Tryghed afvente Fremtiden. Begge
Dele’ dleve afgjorte paa et Hsvdingemsde, som han formodentlig eNe i
den Anledning havde sammenkaldt til Oslo i September Maaned. Den
1) Se ovf. S. 216.
2) At et Mode som dette var lcengere Tid forud aftalt, ikke improviseret medens
Kong Haakon holdt Rigsmodel den 16de Sept., ligger i Sagens Natur.
’) Gaarden Solberg eller Solbjerge maa nemlig have ligget netop ved Osen,
hvor Gotaelven deler sig i to Arme, se ovenfor li. 766, Norsi Tidsir. IV.
S. 296.
4) Kroningsdagen angives ej; afWmkroniken siulde det ved forsterkast synes
som om den sieede efter Modet ved Elven, da det umiddelbar efter Beretmn
qen om Kronings-Hojtidelighederne siges at Grik, der havde festet den norske
Kongedatter, indbodes til Norge; men det er vel at merke, at den slet Me
berorer Modet, saa at dette godt kan have fundet Sted mellem Kroningen og
Indbydelsen. Hertil kommer, at allerede den Bde Sept. kaldes Grik Hertug
(vip! Bv. No. 1368), og det er dog rimeligst at han fik denne Titel ved
Kroningen. Det er heller ikke sandsynligt, at Kroningen siulde have fundet
Sted seenbostes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free