Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
4302. Hsvdingempde i Oslo. Arveftlgen forandret.
vigtige Act, der udferdigedes derom, er dateret Oslo den 16de Sep
tember. Bestemmelserne, heder det her, bleve tagne med Raad og Sam
tykke af Erkebiskop lorund, Vistop Arne i Stavanger, Biskop Narve i
Bergen, Vistop Eivind i Oslo og Biskop Thorstein i Hamar, samt
Lendermamdene Bjarne Grlingsssn, Ulfhedin Bjarnesssn, Isak Gautes
son, lon Ivarsson, Scebjsrn Helgesssn og Aake Cantfler, hvilke Herrer
tillige medbeseglede Acten, samt desuden af hele det Mrige kongelige
Raad, og alle de andre bedste Mcend, som vare tilstede. Heraf sees,
at Msdet maa have vceret talrigt, og at Kongen ingen Umag maa have
sparet for at vinde de mest indflydelsesrige Mcend for sine Planer.
Acten’), der er indrettet til at kunne indtages i Lovbogen i Stedet
for den der optagne Kongearvelov af 1272, hvilket ogfaa i et Par Lov
bsger er steet, har en temmelig merkelig Indledning. „Det er", siger
Kongen, „bekjrndt for alle, at efterat Gud kaarede os til Rigsstyrelsen
efter vore Forfedre, have vi efter Almuens Bsn og Samtykke gransket
og ladet granske den Lovbog, som den verdige Herre Kong Magnus,
vor kjcereste Fader, havde ladet sammensatte efter Almuens Bm og
Samtykke. Og da det forekom os, som om han ikke, forinden Gud
kaldte ham bort, havde faaet indfsrt i Lovbogen alt hvad der kunde vcere
Riget tjenligt og nyttigt, hvor gjerne han end havde villet, i Særdeles
hed hvad Kongearven betrceffer; forekommer det os som om der ere
flere Mangler deri, og et og andet fslger desuden Kirkens og Kejse
rens Love (den canoniste Ret og Romerretten), der letteligt kunde vorde
Riget til stor Fare og alt Folket, som i det boer, til megen Ulempe.
Og da vi nu have lovet Gud i vor Kongevielfe, at vi skulde overholde
og lade overholde den Lov, som den hellige Kong Olaf grundlagde, og
hans rette Efterkommere siden have tilseet og samtykket, borttagende hvad
der kunde tysses overflsdigt og tilliggende eller forbedrende, hvad der
syntes bedst, efter de bedste Mcends Raad og Samtykke i Landet, saa
og fordi vi ere lige saa villige som skyldige til at forebygge at man
atter falder i den store Forvildelsens Taage, hvoraf Størstedelen af
dette Lands Folk har vceret saa harmeligen blindet, at der i intet andet
Land findes Gxempel derpaa, o. s. v. da have vi med de her efter
ncevnte Herrers Raad og Samtykke fastsat angaaende Kongearvetallet og
andre Landsens nodvendige Anliggender saaledes som folger".
Forandringen i Tronfslgen, med stadigt Hensyn til Forholdene
inden den kongelige Familie, gik for det forste ud paa at rykke egtefsd
’) Den findes nu ej lamger i Original, men er aftrykt efter de forhaandenvcr-
rende Afsirifter i Norges gl. Love 111. No. i4, S. 44 fgg.
’) Her Uger den samme Tirade, som i Indl. til den celdre Tronarvelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
