Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
1303. Mode paa Thyholmen.
vidt Land eller Slotte vandtes ’). Den ydre eller ostensible Hensigt
med dette Msde og Bekræftelsen, samt efter hvad det lader, den nsjere
Knyttelse af det allerede sluttede Forbund, var vel fremdeles Fejden med
Rusland; dog har man nok, i det mindste fra norsk Side, ogsaa haft Dan
mark for Oje, thi nu til Sommeren vilde Stilstanden af 1300 vcere
udlsben, og man maatte saaledes vcere belavet paa nye Fiendtligheder
med dette Nige. Thorgils Knutsssn har dog vel ncermest tcenkt paa de
sstlige Naboer, og saavel Solberg-Forbundet, som Fornyelsen og Be
kræftelsen paa Thyholmen i det mindste foregaves vistnok iscer at vcere
sluttet mod dem. De Uroligheder, som kort efter udbrede i Sverige mel
lem Kongen og hans Brsdre, gave Byrge den fsrste Lejlighed til uforbe
holdent at lcegge sin Hengivenhed for Danekongen for Dagen og omstyrtede
aldeles de tidligere Forbund ; dette er vel ogsaa Hovedgrunden til, at man
kjender saa lidet til deres Indhold. Efter et Udsagn, der maa antages
paalideligt skulle danske Gesandter have vcrret tilstede ved Msdet paa
Thyholmen, og da der ikke findes Spor til at noget Krigsforetagende mod
Danmark stede i 1303 og 1304, har det maaflee vceret deres Erende,
som det da ogsaa har lykkets dem at udfsre, at faa udvirket en Forlæn
gelse af Stilstanden paa to Aar For den danske Konge maatte en
Krig med Norge nu vcere HM übelejlig, da han nys, ifslge Pavens
endelige Dom mellem ham og Erkebiskop Jens, havde, stjsnt Dommen
var bleven meget formildet, dog maattet gjore Udvej til at skaffe denne
en betydelig Erstatningssum, der maatte optage det meste af hans rede
Penge og hindre ham fra at gjsre store Udrustninger. Erkebiskop Jens,
hvilken Paven madede til at nedlcegge sit Embede, fandt det imidlertid
ikke mådeligt at blive i Danmark, men begav sig til Norge, hvor han
msdte Kongen i Tunsberg, sandsynligviis ved dennes Komme fra Ber
gen i Juli eller August, og tilbragte hele Vintren der indtil det nceste
Aar, da han, efter at have faaet Pengene, drog til Frankrige, uden,
som det synes, i al den Tid at have viist sig ved Kong Haakons Hos^).
i) Huitfeld, S. 322, de isl. Annaler. Huitfeld kalder Stedet urigtigt Tyre
holm; i Annalerne skrives det d. e. Thyholmen, Tyendeholmen;
nu kaldes den Tyveholmen og ligger t Elven strar vestenfor Baccholmen.
°) Det er de isl. Annaler, som sige dette.
’) Suhm taler vistnok (Xl. 463) om et Bestjermelsesbrev, Kong Haakon den
12te Juli skulde have udgivet for Chorsbrodrene i Viborg paa Leso, og
stutter deraf, at Kongen maa have havt M Flaade ude, men der tales ingen
steds om Fiendtligheder dette Aar, og Brevet er upaatvlvlelig det ftr om
talte af 12te Juli 1300, som ved en Skjodesloshedsfejl eller Misforstaaelse
anden Gang omtales her.
>) Isl. Annaler, jfr. Suhm XI. 412—417. Hvis Grkebisioppen havde vcrret i
Oslo, vilde han vel have va’ret omtalt enten i Riimkroniken eller i Fyrst
Vitflavs Testamente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>