Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Haakon Magnusftn.
Kong Grik, der nu endelig blev lsst af det langvarige Bann, synes i
Særdeleshed at have benyttet sig af den Ro, han fik, til at befeste sit
Herredsmme hiinsides Osterssen
98. Uenighed mellem Kong Byrge i Sverige og hans Brsdre. Venstab
mellem Kong Byrge og Danekongen. Hertugerne begive sig til Norge og
finde venlig Modtagelse. Hertug Erik faar Kongehelle Slot. Fornyelse af
Krigen med Danmark. Grev Jakob overdrager Nordre-Halland til Kong
Haakon og denne igjen til Hertug Erik. Fredsmsde og Stilstands-Overeens-
komst paa Ssborg. Vistopsstifter og Provincialconcilium.
Hvad der nu fsrst og fremst maatte vcere nsdvendigt for Hertug
Grik at scette igjennem, for at han kunde arbejde videre til Fuldfsrelsen
af de vidtsvcrvende Planer, hvortil han allerede ved sit Giftermaal maa
antages at have lagt Grunden, var at han fik de Leen og Besiddelser i
selve Sverige til sin Raadighed, som enten Faderen allerede fFr sin Ded
efter de Tiders Skik havde bestemt ham, eller som, om end ingen saadan
Bestemmelse var given, dog betragtedes som noget, han og Broderen i
Ggenstab af yngre Kongessnner retmæssigt kunde fordre 2). Hidtil vare
dog ingen saadanne Besiddelser blevne dem tildeelte, uagtet dog i det
mindste Grik havde opnaaet Myndigheds-Alderen. Sandsynligviis spore
vi deri den forsigtige Thorgils Marsks Indflydelse ; det er umuligt andet,
end at han skulde have indseet, hvor meget en saadan Udstykning af Ri
get vilde svcekke Kronen, ister naar en af dem, den kom til Gode, var
en saa cergjerrig, statsklog og hensynslos Mand, som Hertug Grik, og
at han derfor har ssgt at udhale Tiden saa lcenge som muligt, inden
den »fandt Sted, i det mindste indtil Kong Byrge havde befcestet sig paa
Tronen og sikret sin Ssn Magnus en. Men desto mere hade
fuld maatte ogsaa Hertug Grik voere paa Marsken, som den, der stod
hans Fremgang i Vejen, og uagtet Junker Valdemar, den yngre Broder,
endog havde egtet Marskens Datter paa samme Tid, som Kongen kro
nedes, var han dog neppe Svigerfaderen mere gunstig, thi han rettede
’) Rostock adlsd nu virkelig Kong Erik, og ved Brev dateret Vordingborg 14de
Octbr, 1304 forlenede Kongen Vitstav den yngre, Vitstav den celdres Spn,
hvis Broder Sambor var dod, med Rugen, Stralsund, Barth, Tribsees 0. s. v.,
efterat han havde aflagt ham Homagium derfor. Om altsaa Vitstav den
oeldre i det sidste havde ftgt at unddrage sig den Lydighed, han skyldte Erik
som Leensherre, var nu dog dette Lydighedsforhold fuldkommen gjenoprettet.
H Man kan vel neppe tvivle paa, at allerede Kong Magnus selv, efter Skik
og Brug, for sin Dpd havde bestemt hvilke Forleninger de yngre Ssnner
skulde have; Valdemar kaldes endog etsteds Herre til Finnland ftr 1303.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
