Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Haakon Magnussen.
almindelige Mening, naar den halv om halv giver at forståa, at han
ligesom paa Skrsmt fordrede Afsted, for at gjsre sig kostbar, men mod
Forventning blev tagen paa Ordet; det er derhos tydeligt nok, at Hsv
dingemsdet, hvorved Hertugerne fik deres Leen overdragne, og maastee
Kongessnnens Tronfslge sikredes, holdtes ved St. Hansdags Tider, thi det
er sikkert i), at Hertug Erik allerede for den 28de Juni havde faaet sit
Leen overdraget, det samme maa altsaa gjelde om Valdemar, der ogsaa
ved denne Lejlighed synes at have faaet Hertugtitlen Eriks Leen
var Ssdermanland med Nykjsping Slot og en Deel af Upland, Val
demars det egentlige Finnland med Tavastland. End videre stal Kongen
have givet nogle Anordninger til Fordeel for Magnus og Dronningen,
i Tilfalde at han skulde os tidligere end paaregnet, og Thorgils for
pligtede sig i sit nye Embede som Drottsete ved Brev, Segl og Eed til
Trostab mod Kongen, Dronningen og hendes Bsrn Han havde nu
gjort Alt, hvad der efter Omstændighederne lod sig gjsre for at sikre
Kongen og hans Ssn, men forlod dog vistnok Msdet med bange Anel
ser om, hvad den ncrrmeste Fremtid vilde fsre i sit Skjsd.
Det varede heller ikke lcrnge, fsrend Brsdrene vare i fuldt Uvenstab.
Riimkrsniken lcegger al Skylden paa Byrge, og vist er det, at han i sit
Forhold til sine Brsdre viiste sig heel uelskværdig og lagde stor Smaa
lighed, Skinsyge og Mistcenkelighed for Dagen, men paa den anden
Side kan det heller ikke negtes, at Hertugernes, isoer Eriks, Opfsrsel,
ikke kunde andet end tcerge og forurolige Kongen, thi Erik omgav sig
med en Pragt og Glands, hvorved han ganske fordunklede det kongelige
Hof, og det er derhos umuligt andet end at Kongen eller dennes Til
hængere maa vcere komne under Vejr med at han ideligen intrigerede
for at skaffe sig Tilhængere og udvide sin Indflydelse paa Kongens Be
kostning. Striden kom til sit fsrste Udbrud sidst i April 1304 ved et
Gjestebud hos Thorgils Knutsssn paa hans Gaard Aranes ikke langt
fra Skara. Her vare alle de tre, fyrstelige Brsdre indbudne, efter
Sigende fordi Thorgils vilde forlige dem, men snarere, som man skulde
formode, fordi han og Kongen havde lagt Raad op om at aftvinge Her
der Otto af Ravensberg og Henrik af Meklenburg som ncervcerende i Lubeck
den 20de Juli 1303, Urkundenb. No. 170.
i) Den 28de Juni tilskrev Erik Uplands Indbyggere om at siaffe Oplysninger
til at komme paa det Rene med, hvad Gods i Landskabet der tillMte Kronen,
og hvad „Hertugdommet". vipl. Bv. 1401.
’) Den 29de Juli 1303 ncevnes Valdemar ftrste Gang som Hertug i et Diplom;
vipl. Bv. 1405.
3) Hjemmelsmand for det sidste ere kun Ericus Olai og Messenins (li. 77, XII.
149), men Sagen synes dog i sig selv at vcere rimelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
