- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
417

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1304. Svenfie Forhold. Hertugerne forlade Landet. 417
tugerne et udtrykkeligt Tilsagn om intet at ville foretage til Kongens
Skade ’). Thi da Gjestebuoet var forbi, stal Kongen have ladet sine
Vwdre vide, at han havde erfaret at de agtede at rejfe ud af Landet
for at gjsre Opstand imod ham, hvorfor han fordrede at de skulde be
segle et Sikkerhedsbrev, som han allerede havde ladet opscette og nu fore
lagde dem. Dette kunde neppe vcere steet uden Thorgils’s Vidende og
Raad. Da Kongen for øjeblikket havde Overmagten, maatte Hertu
gerne besegle Brevet, hvis Indhold endnu er opbevaret, og hvorved de
forpligtedes til, g) aldrig at forlade Riget uden hans Tilladelse, d) al
drig at indfinde sig hos ham, uden naar han havde ladet dem kalde, og
da aldrig med stsrre Fslge end han bestemte, o) ikke selv eller ved sine
Mand at foretage sig noget som helst inden- eller udenlands, der kunde
vorde Kongen, Dronningen, hans Mcend. eller Bsrn til Skade ?). Der
paa rejste Kongen til VisinM, og Hertugerne til Ratteby. Men faa
Dage efter lod han dem atter tilsige, ufortsvet at indfinde sig hos ham.
De vovede ikke andet end at adlyde, uagtet de anede Uraad; Drottseten
Arnbjsrn Sigsteensssn og en anden af Hertugens Wceno, Arvid Gststavs
stn, fandt det tryggest at udeblive. Kongen modtog dem hsjst unaadigt,
og lod derpaa fire Klagepunkter oplcese imod dem, nemlig at de imod
Kongens Forbud havde ladet Korn og Smsr m. m. udfsre af Landet,
at de viiste et utaaleligt Hovmod og rede med bedcebnede Folk og i Sel
stad med Kongens Uvenner gjennem Landet, brydende Kongens Eedssre,
at en af Hertugens Mcend havde givet Kongens Dørvogter et Orefigen,
og at Hertugerne og deres Mcend, navnlig Matthias, altid vandt i Rid
derspil over Kongens Mcend, og derved tilfsjede Kongen og hans Hof
Tort. Kongen lod dem neppe engang komme til Orde, men rejste sig
efter endt Oplcesning i Vrede, bsd dem at forfsje sig ud af Landet og
tilstod dem kun Grid til Solens Nedgang. Saaledes lyder Riimkrsnikens
Beretning fremdeles vistnok efter hvad der var almindeligt i Folke
munde; men noget maadog ogsaa her vcere overdrevet; det synes ikke
rimeligt, at Kongen, der faa Dage forud saa strengt havde forbudt dem
at forlade Landet, nu med eet netop skulde ville jage dem i Landflygtig
hed; det er ogsaa vist, at de endnu den 17de Mai vare i Sverige og
beseglede et af Arnbjsrn Drottsete og dennes Svoger udstedt Magestifte
brev, hvori det endog heder at man vilde soge at erholde Kongens og
’) Riimkremken S. 27 ncevner intet om hvad Thorgils’s Hensigt var med Ind
bydelsen, og den er dog her den egentlige Kilde.
2) Niimtr. S. 28.
Munch. Det norsse Folks Historie. ,V. 2. 27.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free