Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Haakon Magnussen,
Thorgils Knutsssn eller nogen anden af Kongens Mcend i eller udenfor
Raadet nogen Skade, fordi de i Krigen havde staaet Kongen bi. De
skulde inden St. Hansdag flasse den danske Kong Eriks, den norske
Kong Haakons og den holsteenfle Grev Gerhards Borgen for, at de her
givne Lofter skulde holdes ; brsde de dem (med mindre de aabenbart bleve
tvungne dertil), skulde disse tre Herrer hverken hjelpe dem eller modtage
dem i sine Lande. Endelig underkastede de sig den svenske Gejstligheds
Vann, om de brsde dette Forliig, der blev medbeseglet af Bjarne Gr
lingsssn, Hallvard Baat, Matthias Ketilmundsssn og Ivar ’). Muligt,
at Kongen eller Thorgils Marsk paa hans Vegne igjen udstedte et Brev
med Tilsagn af saadant Indhold som det nys anfsrte til dem, og at
dette Brev ikke er opbevaret; men det sandsynligste er dog, at dette ikke
stede, og at Niimkrsniken her kun under eet har omtalt Forliget, saaledes
som dette tilsidst kom istand. Havde Kongen strar taget dem til Naade,
vilde de vel ogsaa strar have taget deres svenste Leen i Besiddelse. Men
da dette ikke stede, er det tydeligt, at Kongen, der for Ojeblikket havde
Magten paa sin Side, i det hsjeste kun har givet et yderst betinget og
maastee endog blot mundtligt Lsfte om at ville tage dem til Naade,
naar den i Brevet cestede Borgen var tilvejebragt, ja at maastee alt,
hvad han tilstod dem mod hine Lsfter, kun var uhindret Tilbagetog til
Norge, og at de, ude af Stand til at udrette noget mod hans Over
magt, Maatte prise sig lykkelige ved at flippe for at falde i hans Vold,
hvilket de kanstee neppe engang havde undgaaet, om ej de norske Herrer
havde v<eret tilstede, hvorhos vel og Thorgils, i Betragtning af at Her
tug Valdemar var hans Svigerssn, ej vilde lade det komme til det yderste.
Nogen personlig Sammenkomst mellem Vrsdrene synes aldeles ikke at
have fundet Sted.
Hvorledes Hertugerne inden St. Hansdag skulde kunne flasse baade
den danske og den norske Konges Borgen for deres fremtidige gode Op
fsrsel, synes ellers nu at maatte vcere en Gaade, da Krigen mellem
Norge og Danmark just stod i Begreb med at begynde paany, ja for
saa vidt allerede kunde siges at voere begyndt, som Danekongen, der just
nu ved Hertug Grik Knutsssns Dsd havde gjenforenet Ssndre-Hal
land med Kronen og derved maatte fsle sig dobbelt opfordret til at gjsre
en" Ende paa de idelige Fejder og Rsvertog, Grev Jakob og hans Ven
ner skulle have foretaget ind i dette Landstab, endnu om Vintren, efter
!) Ivar forekommer i andre Breve af Hertugen som Ivar lonsftn, og det kan
neppe betvivles, at han var Jon Rands SM og en af de flere unge Nord
mcrnd, der stode i Hertugens Tjeneste.
’) ser. r. v. I. 189, Vl. 222.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
