Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
1305. Grev Jakob afstaar Nordre-Halland til Kong Haakon.
forudgangel Udbud af Kogger over det hele Rige, gjorde et Tog til
Nordre-Halland og belejrede begge dets Slotte. Vel fik han dem ikke
i sin Magt og maatte, som det synes, vende tilbage med uforrettet Sag,
men da det var at forudsee, at han til Vaaren vilde fornye Angrebet
med stsrre Kraft, befandt Grev Jakob sig dog i den yderste Forlegen
hed og tyede som sedvanligt til Kong Haakon om Hjelp. Denne maa
ogsaa have fundet sig opfordret til at skaffe ufortovet Hjelp, da vi alle
rede i Begyndelsen af Marts finde ham i Tunsberg, hvorhen han saa
ledes endnu i Februar eller maastee Januar maa have begivet sig fra
Bergen, for snarest muligt at faa en Flaade samlet; men det gjaldt og
saa nu ej alene at sikre Grev Jakob, men og at staa Hertugerne bi.
Hertug Erik fik nu ret Lejlighed til at lcegge sin fuldendte Statsklogflab
for Dagen, idet han benyttede sig af Omstændigheder, der for den
almindelige Betragter maatte synes heel uheldige for ham, til at vinde
Fordele, der bragte ham hans Maal med Kæmpeskridt ncermere. Her
tugen, fortoeller Riimkrsniken, stod nu saa godt anskreven hos Kongen,
at denne intet negtede, af hvad han bad ham om; engang da Kongen
just var i godt Lune, ytrede han saaledes, at om han kunde blive for
lenet med Vardberg (og som en Folge deraf med Nordre-Halland), da
vilde det vcere ham scerdeles tjenligt. Kongen stal dertil have svaret, at
hvis man kunde faa Grev Jakob til at afstaa det for Penge, skulde han
selv fra sin Side intet have derimod. Hvor vidt nu Samtalen just faldt
saaledes, eller Kongen havde en saa übetinget Hengivenhed for Hertug
Erik, faar staa ved sit Verd, men vist er det, at han virkelig gjorde
Udvej til at skaffe ham Nordre-Halland. Dette lader sig ogsaa simpelt
hen forklare deraf, at han under enhver Omstændighed, og iscer nu, da
Krigen med Danmark forestod, ikke kunde v<rre tjent med at Nordre-
Halland med dets Slotte faldt i Danekongens Vold; men dette vilde
blive Tilfceldet, da Grev Jakob, som man maa antage, virkelig ikke saa
sig i Stand til at forsvare det. Her maatte saaledes Kong Haakon
skaffe Hjelp, og det nemmeste var da at overdrage Landskabet med dets
Slotte til Hertug Grik, der allerede havde Kongehelle i Forlening og
derved lettest og kraftigst kunde yde det fornsdne Vern. Desuden havde
Kongen, som vi erfare, den bestemte Plan, ganske at forene Nordre-
Halland med Norge, og dertil maatte dets Overdragelse til Hertug Grik,
hvis Son med Tiden skulde blive Norges Konge, aabne den bedste Ud
sigt. Transaktionen med Grev Jakob viser aabenbart, i hvilken Nsd
denne har voeret stedt, og hvor mislig hans skonomiste Forfatning maa
have vcrret Den Sum, hvormed han forelebigt lod sig affinde, be
5) Dette antyder ogsaa Riimkrsmlen paa det foranferte Sted, sijsnt den rigtig
nok altfor tidligt ncevner „at han hverken havde Borge eller Land".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
