Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 Haakon Magnusftn.
ssn, hvilket vistnok med Flid saaledes var tilstillet af Hertugerne, for at
den tilsyneladende Enighed mellem Brsdrene kunde bceres til Skue’).
Paa Rigsmsdet tilsagde nu Hertugerne Kongen Forsoning og Venstab,
ja stulle endog efter en enkelt Beretning have svoret ham Trostabseed,
hvilket og i sig selv er rimeligt, saalcrnge han bar Kongenavn, men dette
blev dog her en blot og bar Formsag, medens Byrge, ved hsjtideligen
at gjentage sit edelige Loste af 3die Marts, maastee endog med enkelte
Tillcrg, ganske underkastede sig sine Vrsdres Naade og Barmhjertig-
Ved sit Forpligtelsesbrev, der er udstedt 26de Marts, erkloerede
han frivilligt og af egen Tilskyndelse at bekrcefte og fornye det i Nyks
ping paa Hostien besvorne Lsfte; det skulde komme an paa hans Brs
dre, hvad de vilde unde ham af Riget, og han erklcrrede sig paa Forhaand
tilfreds med hvad de i saa Henseende bestemte; al Tvist og Fiendstab
skulde vcrre endt og forglemt; han skulde staa paa deres Bedste, forsvare
dem og ikke gjsre eller forssge noget til deres Skade, aabenbart eller hem
meligt; han godkjcndte og fornyede Karl Tydstes Overgivelse af Kalmars
og Borgholms Slotte, afstod ogsaa de endnu ikke overgivne Slotte i
Finland, Aabohuus, Tavastehuus og Viborg med tilliggende Landstader,
og lovede at ssrge for, at de snarest muligt bleve aftraadte ; hvis Viborgs
Slot, hvad man syntes at forudsee, ikke lystrede hans Bud i saa Hen
seende, skulde han i Nsdsfald selv hjelpe til at tvinge det ; de Besiddel
ser, hans Vrsdre maatte unde ham, skulde han bestyre efter Landets Lov
og Ret uden at tynge Indbyggerne ved usedvanlige Byrder; dsde Brs
drene fsr ham, skulde han dog ikke forfolge deres Mcrnd, eller overhoved
uden Lov og T>om lade nogen Ridder, Knape eller anseet Mand fcengsie.
Han forbandt sig til at skaffe den danske Kong Eriks, den norske Kong
Haakons, de holstenske Grever Gerhards og Adolfs og Henrik af Mek
lenburgs Forlsfte paa at alt dette skulde overholdes; ligesaa gik den til
l) Breve fra Hcera i Vestmanland den 20de og 21de Marts, Vipl. Bv. No.
4574. 1575, 1576.
2) At Hertugerne tilsagde Kongen sin Tilgivelse og sit Venskab, falder ej alene
af sig selv, men der hentydes endog senere dertil; at de med Rigsraadet atter
tilsvore Kongen „Huldskab og Mandskab", siges udtrykkeligt af Petrus Olai.
Lagerbrlng anfsrer et Brev, som Hertugerne udstedte i Brebro den 25de
Marts, altsaa Dagen ftrend Vyrge udstedte sit Forsikringsbrev, og i hvilket
de sijenkede Befalingsmanden paa Nykepings Slot nogle afThorgtls Knutssons
forrige Besiddelser. Brevet findes i en Vidisse af 1342, opbevaret i det danske
Cancelliarchiv, men det er ej optaget i vipl. Bv. Det angiver som Med
beseglere foruden Biskopperne af Skara og Linkoping ogsaa Kong Byrge,
Arnbjorn Drottsete og Philip Ingevaldsson. Men at dette Brev, som Fabri
cius antager (!. «. S. 30, 80), ogsaa siulde have indeholdt Hertugernes For
sikring til Vyrge, er ikke troligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
