Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
1308. Kong Byrge flygter til Danmark.
stedevcrrende Henrik, Borggreve af den lydske Orden, god for Kongens
Ordholdenhed og lovede tillige at ftrge for, al selve Hårmesteren i Lif
land stillede en lignende Borgen. Han gjorde Afkald paa enhver For
dring, som han ifslge tidligere Breve og Lofter kunde have paa sine
Brsdre ; ligeledes fraskrev han sig Adgang til at benytte sig af noget
som helst Retsmiddel eller Udvej til at blive fritagen for de her givne
Indrømmelser; handlede han herimod, skulde han have forbrudt alle sine
Besiddelser til sine Bredre og disse virre fritagne for at holde ethvert
Lsfte, de havde givet ham, hvorimod han for dette Tilfcrlde underkastede
sig den Dom, som de svenske Biskopper, eller i det mindste de af disse,
som hans Vrsdre fandt for godt at opnievne, maatte fcelde, saaledes at
de endog stulle kunne tilkjende ham Grcommunicationsstraf eller andre
kirkelige Straffe. Som Medlevere satte tilligemed ham Biskopperne af
Skara og Linksping og fjorten verdslige Herrer sit Segl for Brevet,
blandt de sidste den gamle Hr. Svantepolk Knutsssn, Wtling baade af
det danske og svenske Kongehuus, Borggreve Henrik af Stromberg og
de to forhenværende Slotsfogder Karl Tydske og Christiern. Hvad Her
tugerne nu undte ham af Riget, angives ikke nsjagtigt, det siges kun i
Korthed at have virret en Trediedeel; formodentlig maa det da have vie
ret paa det nirrmeste de samme Landstader, som angaves i Fredstraktaten
til Odknaljung, dog i det mindste med Undtagelse af Borgholm og Oland,
maastee mere ’). Saa vidt man kan stjsnne, blev dette, faa vel som
Spsrgsmaalet om hans endelige Befrielse, endog gjort til Gjenstand for
Rigsmsdets Forhandlinger. Det blev, heder det, besluttet, at Kongen
skulde blive frigiven og faa en Trediedeel af Riget, hvis han vilde love
og sverge, aldrig at herje paa Riget med nogen udenlandsk Mand eller
Hcrr. Derpaa maa han atter viere fsrt til Nyksping, thi efter Paaske
(14de April), siges der, indfandt Rigsraadet sig hos ham paa Nywpings
Slot, for at erfare, hvorvidt han vilde underkaste sig disse Betingelser,
og han aflagde da den dyreste Eed derpaa, gav sit Brev derfor og un
derkastede sig Banns Straf, om han brsd Lsftet. Da fsrst altsaa,
efter at han ej alene havde forpligtet sig til sine Brsdre, men og umid
delbart til Rigsraadet, maa man have forundt ham! fuldstændig Frihed
og stillet de ham tildeelte Landstader til hans Disposition
Man kan under disse Omstændigheder lettelig tcenke sig hans For
bitrelse, da han endelig og det maatte dog i det mindste stee saasnart
l) At han ikke fik Borgholm, stes af hans eget Forsikringsbrev, altsaa fik han
heller ikke Mand; Gotland derimod maa han have faaet, siden han flygtede
derhen, fsrend han begav sig til Danmark.
-) Riimkr. S. 36.
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
