Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1308. Kong Haakons Plan at oprette en uafhcengig kongelig Gejstlighed. »
som vi ville see, til Vicecantster og Bevarer af Kongens mindre Segl,
men sees dog ikke at have udfort de egentlige Cantsterforretninger Mend
efter Mes Dod, da han fulgte ham i Embedet som virkelig Cancster;
imidlertid havde han vceret brugt i vigtige politiske Sendelser. Frem
deles maa man ncevne den oftere omtalte Hauk Grlendsftn, der, om
han end neppe, som det synes, havde studeret udenlands, dog var en
for sin Tid usedvanligt mangesidigt dannet Mand, hvad hans efterladte,
tildeels egenhcendige Skrifter noksom bevidne, og som iscer maa have
haft betydelige KundMer i den ftdrelandske Ret. Paa modrene Side
Horte han vistnok til en anseet islandsk Mt, men i Norge lader han ikke
til at have haft fornemme Fmnder. Hank Erlendsson forekommer alle
rede i 1302 som Lagmand i Oslo; omtrent ved 1309 blev han Gula
things Lagmand, hvilket Embede han lcenge beklcrdte, dog med flere Af
brydelser; han havde allerede, som vi have seet, vceret Lagmand paa
Island i 1295 og sendtes i samme Egenskab derhen i 1304 og 1306.
Hauk var allerede Medlem af Raadet i 1303 og blev formodentlig ej
lcenge efter Ridder; Bjarne Audunsson var endnu ikke Medlem af Naa
det i 1306, men synes at vcere bleven det, faavel som Ridder, for
1308; at Ivar Olafsson i det mindste var Medlem af Raadet, da han
i December 1307 sendtes til Aaby for at underhandle med Hertugerne,
sees deraf, at han ved denne Lejlighed kaldes „Herre". Ogsaa de fleste
ovrige LagmVnd horte sandsynligviis under samme Kategorie; Lovkyn
digheden udgjorde nu, som det allerede ovenfor (IV. 1. 505, 506) er
paapeget, et virkeligt Studium, og de Netslcerde en egen Classe; Lag
mcendene Hr. Heming i Bergen, Hr. Sigurd af Rande i Ryfylke o. fl.
omtales udtrykkeligt som Medlemmer af Raadet.
End flere end disse kunde ncevnes blandt de fra forholdsviis ringe
Stand valgte Raadgivere, naar man her ncermere vilde Mtale de virke
lige Gejstlige, hvis Tjeneste Kong Haakon benyttede. Men dette vilde
vcere overflodigt, da denne Anvendelse af Gejstlige i Kronens Tjeneste
paa faa Undtagelser ncer kun var en Folge af en anden Foranstaltning,
som Kong Haakon satte i Verk samtidigt med og tildeels som en nod
vendig Forberedelse til den verdslige Reform, nemlig en mere udvidet
og omfattende Organisation af den kongelige Capellgejstligheo, saaledes
at den inden Landets almindelige Prestestab dannede en sceregen, ved sin
Anseelse og sine Besiddelser indflydelsesrig.Afdeling, der i alt vcrsent
ligt var unddragen fra Biskoppernes Myndighed og alene afhcengig af
Kongen. Derved vilde han ikke alene kunne sikre sig en Plantestole for
vordende Cantslere og kundskabsrige Raadgivere, men tillige stedse kunne
soge al den gejstlige Bistand, han behovede, uden at ty til Biskopperne
eller de af dem afhcengige Prcelater; og det vigtigste var, at han inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
