Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Haakon Magnusftn.
Gejstligheden selv staffede sig et mcegtigt Tilhceng, som i paakommende
Tilfcelde kunde hulde Grkebistoppens og Bifloppernes Myndighed Stan
gen. Ideen hertil var visselig udgaaet fra Aake Cantsler, der selv var
ncermest interesseret i Sagen; men om han havde seet noget lignende
udenlands, eller Ideen var ny, er uvist. Elementerne til en saadan Ind
retning fandtes dog allerede i Norge, deels i de saakaldte Hirdprester,
hvis Antal ved Siden af Cantfleren i Hirdstraaen vel indstrcenkedes til
tvende, men altid kunde udvides; deels, og fornemmelig, i de Capel
ler, som de tidligere Konger fra Tid til anden havde stiftet, og hvor
til allerede Pave Innocentius IV. ved sit Brev af 19de December 1247
havde medderlt Kong Haakon Haakonsson Kaldsret, saaledes at der kun
forbeholdtes vedkommende Biskop Indsættelsen, medens det paalagdes ham
at modtage de af Kongen præsenterede Personer. Vel havde Kong Mag
nus, som det ovenfor er ncevnt, i Compositionen givet Slip paa denne
Rettighed ’), men Compositionen selv var nu, som vi have seet, i det
mindste stiltiende ophcevet. Hertil kom, at det allerede fra gammel Tid
i Norge havde vceret Kongernes SM, ikke, som i Danmark og Sve
rige, at vcelge sin Cantfler eller den, der udforte Cantslerforretningerne,
blandt Rigets Biskopper, men derimod enten blandt Hirdpresterne eller
endog blandt Lcrgmcend, der havde faaet liero Dannelse. Det fornemste af
de kongelige Capeller, Apostelkirken i Bergen, havde allerede Kong Mag
nus i 1271 indrettet til Collegiatkirke, med en Provst i Spidsen, og
ved udvidet den af Kongen afhcrngige Gejstligheds Antal; Kong Haakon
havde, som det ovenfor er viist, allerede medens han var Hertug gjort
en lignende Indretning ved Mariekirken i Oslo, og der var Aake selv
Provst. I 1305 fik Kong Haakon den nys indsatte Biskop Ketil i
Stavanger til at overlade sig Patronatsretten til St. Olafs Kirke paa
Agvaldsnes der ogsaa med Rette fra fsrst af synes at have tilkom
met ham, og nu stred Kongen ogsaa her til at indrette et Collegium.
Gt fjerde kongeligt Capell, St. Michaels Kirke paa Tunsberghuus, havde
ligeledes et lidet Collegium, hvis Oprettelsestid ej kjendes. Der var i
alt paa den Tid, hvis Begivenheder vi her omhandle, fjorten saadanne
kongelige Capeller, deels oprettede af Kong Haakon selv, deels af hans
Fader og Farfaders; nemlig, foruden de her ncevnte ’ Collegiatkirker,
St. Peters Kirke paa Saurbs (ikke langt fra Utstein), St. Laurentius’s
Kirke paa Lister, St. Laurentius’s Kirke i Gikundasund, alle tre i Sta
vangers Bistopsdsmme, uvist om oprettede af Kong Haakon eller celdre;
») Se herom ovenfor IV. 4. S. 600, 601.
2) vip!, «orv. I. 104.
2) Dette siges udtrykkeligt i Pave Clemens’s Skrivelse, se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
