Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
4308. Kong Haakons Reformer.
3) Jarle- og Lendermandstitlen afstasses herved ganste, und
tagen for Kongens Ssnner og Jarlen paa Orknserne; herefter skulde
saaledes ingen kunne Mres til Jarler uden disse og aldeles ingen til
Lendermcend; dog skulde de nu levende Lendermcend beholde Titlen og
Verdigheden for Livstid. Det tilfsjes udtrykkeligt, at naar nogen her
efter raadede en ung Konge til at gjsre andre til Hsvdinger end dem,
der vare af Konge-Mtten, stulde de ansees som Landraademcrnd.
4) Enhver, som herefter modtager en Syssel af Kongen, stal vcere
pligtig at holde ham hundrede Mands Kost af sit eget Gods, saa lcenge
han opholder sig i hans Syssel for at stifte Ret mellem Undersaatterne.
Alle saakaldte Skylde-Gaver og Paalceg til Sysselmandene, der strede
imod Lovbogen, og som hine derfor vistnok kun med Urette havde tileg
net sig, afstasses. Enhver Sysselmand stal, naar han krcever det, holde
Kongen saa mange Mcend af hver Skibrede, som Hirdstraaen foreskriver,
paa sin Kost og saaledes bevcebnede som Kongens egne „Svenne aa
Vaaben". De stulle ogsaa lade holde Vagt fra hver Skibrede hver
Gang de saaledes komme til Kongen, ligesom det stede i Kong Magnus’s
Dage. Heraf seer man, at Sysselmandene i den sidste Tid maa have
ssgt at unddrage sig fra de dem paahvilende Forpligtelser. For at
Sysselmandene stulle virre saa meget mere paapasselige og retfcerdige
mod Almuen i sin Syssel, vil Kongen herefter, naar han ikke selv kan
komme, een Gang hvert Aar sende to Mcend fra Kongsgaarden til hver
Trediedeel af Landet (herved forstaaes vistnok hvert af de tre gamle Lag
sokn), der stulle rejse omkring og nsje underssge Sysselmandenes Opfsr
sel mod Folket; befindes de at have faret lovligt og lempeligt frem mod
Almuen, stulle de beholde Syslerne saa lcenge de leve, og deres Ssnner
vcere fortrinsviis berettigede til at efterfslge dem. Hvis Sysselman
dene glemme eller vcegre sig ved at skaffe Ret, naar deres Mellemkomst
paakaldes, og Sagen derfor maa indbringes lige for Kongen, stal Sag
sren tilfalde Kongen selv, ikke Sysselmanden, med mindre denne godt
gjor, at den Sagssgtes Paastaaelighed eller lovligt Forfald hindrede
Sagens Afgjsrelse paa Hjemstedet. Den Skik, Sysselmandene hidtil
have haft, at udtage scereget Kongebrev for hver Sag, de have at afgjsre
eller foredrage, afstasses. Enhver Sysselmand stal engang aarligt for
fatte en Fortegnelse over dem, der i Aarets Lsb ere blevne drcebte i
hans Syssel, tilføjende de normere Omstændigheder ved Drabet, Drabs
mandens Navn, hvor vidt noget Gridested er krcenket, om Viglysning
har fundet Sted o. s. v., og sende det hele ien Protocol under sit
l) En saadan Protocol kaldes her og nedenfor „Kvaterni" o. e. egentlig et i
fire Blade eller i Kvart sammenlagt Ark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
