- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
486

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486 Haakon Magnussen.
Indsegl til Kongen. Hvis nogen Sysselmand seer igjennem Fingre
med at hans Svenne fare ulovligt frem mod Venderne, stal han selv
svare for deres Overtrædelser, med mindre han kan tilstrækkeligt bevise at
det stede uden hans Vilje; men da stal han aldrig mere have den Skyl
dige i sin Tjeneste.
5) De Riddere, der gjsre Opvartning, stulle vcere opmerksomme og
ssmmelige og holde sig saa ncer Kongen som muligt, undtagen naar
han lader dem melde at han snster at vcere alene; enhver kan have een
Sven M Kongens Kost, medens han gjsr Opvartning ; om han end er
Sysselmand, maa han dog ikke have flere.
6) Naar Sysselmanden rejser omkring for at stifte Ret i sin Sys
sel, stal Lagmanden rejse med ; de stulle have to Svenne paa egen
Kost og en Klerk, som skriver alle de Domme og Orsturder, Lagmanden
giver. Dommen gives Parterne beskreven under Lagmandens Segl, men
Sysselmanden stal lade hver Dom eller Orskurd indfsre i en Protocol
efter Originalbrevets Lydelse, for at Dommene og Orsturderne ej stulle
glemmes. Klerken stal for sit Arbejd have en gammel Grtog for hvert
Domsbrev, med mindre Parten er saa fattig at han ej formaar at ud
rede det, da stal han faa Brevet gratis ; Sysselmandens Klerk stal have
det samme for de saakaldte Rettendebreve, udstedte under Sysselmandens
Segl. Men for Beseglingen betales intet. Foruden de 15 Mkrs. aar
lig Indtcegt, som Lagmanden hidtil plejede at nyde af Kongens Kasse,
stal han nyde ligesaa meget af Bsnderne, men ikke mere. Dette var
den saakaldte Lagmands-Tolds der altsaa nu for fsrste Gang paalagdes.
Tager Lagmanden Gaver for at fcrlde en urigtig Dom, har han forbrudt
Livet, hvis Kongen ikke efter ncermere Underssgelse benaader ham. For
at Lagmcendene og Sysselmandene saa meget bedre kunne ssrge for Al
muens Tarv, stulle de, naar de lcenge have vceret fra Kongen, og de
atter komme i hans Ncerhed, indfinde sig hos ham og forblive der i to
Dage for at foredrage, hvad de maatte have at henstille til Kongens
Afgjsrelse; paa det at dette kan gaa des hurtigere fra Haanden og Kon
gen lettere scette sig ind i Sagerne, stulle de have Hovedpuncterne skrift
ligt opsatte. De Klerker eller Skrivere, som Sysselmandene og Lag
mandene antage, stulle, forsynede med deres Vidnesbyrd, indfinde sig
hos Kongen og sverge en saadan Ged om at rsgte deres Hverv redeligt,
som han foreskriver dem. Dette var altsaa Begyndelsen til Antagelse af
eedsvorne Skrivere (Sorenskrivere).
7) Alle de Breve, som hidtil have vceret udgivne i stsrre Form
(in nMsori forms)) tilbagekaldes herved, med Undtagelse af dem, hvor
ved der tilstaaes haandgangne Mcend Tilladelse til at sidde roligt hjemme
og ikke gjsre Opvartning. Hvilke disse Breve forøvrigt vare, angives

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free